Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

D-vitamin er biomarkør for MS-patienters langtidsprognose

EAN: Et højt niveau af D-vitamin er forbundet med mindre handikap for RMS-patienter på den lange bane, viser en ti-årsopfølgning på det randomiserede og placebokontrollerede norske studie OFAMS.

I OFAMS målte forskerne 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D) ni gange over to år hos 88 patienter med attakvis MS, og her ti år senere har et hold af norske forskere set på udviklingen af handikap hos 92 procent af patienterne.  Og de har fundet, at patienter, der havde et højt D-vitaminniveau ved baseline, havde lavere grad af handikap målt ved EDSS ti år senere, også når der blev justeret for BMI og hvorvidt patienter var ryger eller ej.

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem deltagernes gennemsnitlige D-vitaminniveau ved baseline og deres EDSS-score ti år senere ved lineær regression justeret for alder, køn, baseline EDSS, BMI og rygning.

”Patienternes D-vitamin-niveau ti år tidligere forudsiger deres grad af handikap ti år senere, og dette studie føjer sig til en række studier, der de seneste år har indikeret, at D-vitamin har betydning for, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos den enkelte patient,” sagde læge og professor ved Bergens Universitet Kjell- Morten Myhr, da han fremhævede studiet under Highlight sessionen ved EAN i Oslo.

Anbefal denne artikel

Siponimod mod SPMS får positiv vurdering af CHMP

EMA’s udvalg for vurdering af medicin til mennesker (CHMP) har givet Mayzent (siponimod) en positiv opinion til behandling af SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, og dermed er vejen banet for godkendelsen af den første orale behandling af sekundær progressiv multipel sclerose i Europa.

Læs mere ...

Claudia Hilt bliver ledende overlæge i Aalborg

Claudia Hilt (tidl. Pfleger) er 1. november tiltrådt som ny ledende overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Hun overtager stillingen efter Poul Henning Mogensen, som har været afdelingens ledende overlæge siden 2016, bekræfter hospitalsdirektionen. 

Læs mere ...