Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Forskere kortlægger celler i MS-læsioner

Kroniske MS-læsioner med inflammation i kanten, også kaldet smoldering plaks, er blevet forbundet med særligt aggressive og invaliderende former for MS, og nu har forskere ved hjælp af single cell RNA-sekvensering kortlagt de kroniske MS-læsioner på cellulært plan.

Kroniske MS-læsioner er kendetegnet ved en langsomt voksende kant af immunceller kaldet microglia, som under normale omstændigheder er med til at beskytte hjernen. Men ved neurodegenerative sygdomme som MS kan disse microglia blive overaktive og udskille giftige molekyler, som skader nervecellerne, ligesom astrocytter og lymfocytter også formodes at spille en rolle. Tidligere studier tyder på, at microglia er hovedansvarlig for de voksende læsioner, men hidtil har det været uvist, præcis hvilken type celler, der var tale om, i forbindelse med læsionerne, og hvilken biologisk mekanisme de har. 

Mønstre kortlagt

Ved hjælp af single cell RNA-sekvensering har forskerne fra det amerikanske National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) under National Institute of Health (NIH) imidlertid været i stand til at kortlægge mønstre i genaktiviteten på celleniveau i hjernevæv fra fem afdøde MS-patienter og tre raske kontroller. 

Vævsprøverne blev leveret af Netherlands Brain Bank i Amsterdam og NINDS Neuroimmunology Clinic. 

Ved at analysere genaktiviteten i over 66.000 celler fra menneskeligt hjernevæv har forskerne på de baggrund kortlagt celletyper, som er involveret i kroniske MS-læsioner, og deres interaktioner.

“Vi har et meget rigt datasæt. Det smukke ved at have så detaljeret en kortlægning er, at vi nu bedre forstår hele netværket af celler, som er involveret i “smoldering” inflammation,” siger læge og ph.d. ved Johns Hoppkins University, Baltimore, Martina Absinta, som har stået i spidsen for studiet. 

Studiet er en del af det såkaldte Intramural Research Program under NINDS, og forhåbningen er, at resultatet vil give mulighed for at udvikle nye og bedre behandlinger til MS.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget