Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Samarbejde over grænser giver indsigt i faldgruber ved registerstudier

Tysabri (natalizumab) er mere effektivt mod attakker end Gilenya (fingolimod). I hvert fald blandt franske MS-patienter og patienter i det internationale register MS-Base. I den danske MS-population har behandlingerne vist sig lige effektive mod attakker.

Det afslører en nøje gennemgang af tre store kliniske studier, der hver især inden for de seneste år har givet forskellige udfald af en sammenligning af de to behandlinger.

Et studie fra Dansk Multipel Sclerose Center viste således for få år siden ingen forskel i behandlingseffekt på attak-raten og handicapudvikling, hos patienter, der skiftede fra førstelinjebehandling til enten Gilenya eller Tysabri. Det gjorde til gengæld studier fra MS Base og det franske MS-register, som viste, at Tysabri var bedre end Gilenya til attakreduktion hos patienter, som skiftede fra førstelinjebehandling.

Forskerne bag de tre studier har undret sig over at finde forskellige svar på det samme spørgsmål i tre systematiske og velgennemførte studier, og derfor har de det seneste år arbejdet sammen om at finde en forklaring. Det lykkedes, og når man kender den, der den enkel: MS-populationerne i de lande, hvor studierne er foretaget er forskellige. 

“Hele studiet gik ud på at gå i dybden og forstå forskellen i resultaterne. Man kan ikke nøjes med at kritisere de andre for at få et andet resultat, man må gå ind i den matematiske modellering og se, hvad årsagen kan være, og her fandt man ud af, at grunden til, at man får forskellige svar er, at de kliniske og demografiske variabler i populationerne var forskellige,” fortæller leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari, som er medforfatter og har været dybt involveret i studiet.

5.000 patienter

De tre studier omfatter tilsammen mere end 5.000 patienter, og da forskerne kom ned i materien af de tre studier viste det sig, at den danske population generelt var ældre og havde færre attakker op til behandlingsskiftet end populationerne fra Frankrig og den internationale database. Ifølge Melinda Magyari skyldes det ikke, at man har en politik om at behandle sent med de to andenlinje-behandlinger men at den danske population generelt er ældre end populationerne i andre lande, hvilket kan skyldes, at Det Danske Scleroseregister er mere komplet, end de to andre. 

Når den danske population lægges sammen med de to andre populationer - ikke mindst den meget store population i MS-Base - forsvinder de imidlertid i mængden, og det samlede resultat af studiet er derfor, at Tysabri ser ud til at være bedre til attakreduktion, mens de to behandlinger modvirker handicapudvikling lige godt. Dog finder forskerne også en sandsynlighed for en bedring af vedholdende handicapudvikling ved natalizumab hos en patientgruppe, som har haft sygdommen i mere end syv år, er ældre end 38 år og har en handicapscore over fem.

“Det nye studie betyder ikke, at resultatet fra Dansk Multipel Sclerose Center var biased, for i den danske population virker de to behandlinger lige godt på de endepunkter, studiet anvendte. Men når man laver en stor undersøgelse, øger man den statistiske styrke, og så ser man altså, at Tysabri er bedre til at undertrykke attakker,” siger Melinda Magyari. 

I mange tilfælde siger denne type registerstudier kun noget om den population, de er undersøgt i, forklarer hun.

"Det gælder også randomiserede kontrollerede studier. Et stof performer i den population, det er undersøgt i. Så et studie giver ikke endegyldige svar, og det gør dette heller ikke, men det har været et meget lærerigt og interessant samarbejde,” siger Melinda Magyari. 

 

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget