Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

RRMS-patienter født om vinteren har et lavere D-vitaminniveau

EAN: D-vitaminmangel har længe været mistænkt for at spille en rolle for udviklingen og reguleringen af multipel sclerose (MS).

Et nyt case-kontrolstudie (Abstract EPO1209) præsenteret lørdag på den europæiske neurologi-kongres, EAN, i Oslo, viser, at patienter med relapserende-remitterende multipel sclerose (RRMS) har signifikant lavere niveau af D-vitamin i serum end raske kontrolpersoner. Ydermere viser studiet, at RRMS-patienternes D-vitaminniveau afhænger af, hvornår på året de er født. Studiet blev præsenteret på en postersession lørdag på EAN.

Studiet har undersøgt demografiske data, D-vitaminniveau- og blodprøvedata fra 114 RRMS-patienter og fra 78 raske kontrolpersoner. Data viser, at RRMS-patienterne havde et statistisk signifikant lavere niveau af D-vitamin i serum (18.11±10.27 ng/ml) sammenlignet med den raske kontrolgruppe (24.85±12.92 ng/ml).

Ydermere viste data, at forskellen i D-vitaminniveauet i gruppen af RRMS-patienter var signifikant forskellig afhængig af, hvad tid på året patienterne var født. RRMS-patienter født i oktober havde det højeste niveau af D-vitamin i blodet (25.02±12.33 ng/ml), mens de patienter, der var født i februar, havde det laveste niveau (9.71±4.68 ng/ml). Overordnet havde RRMS-patienter født om sommeren et højere D-vitaminniveau i blodet, end patienter født i forårsmånederne.

Forskerne bag studiet konkluderer, at der er brug for yderligere forskning i sammenhængen mellem niveauet af D-vitamin og udviklingen af RRMS, førend sammenhængen eventuelt kan anvendes som grundlag for nye, behandlingsmuligheder.

Anbefal denne artikel

Aalborg vil teste telemedicin på scleroseklinikken

Scleroselæger fra andre steder i landet skal i et nyt pilotprojekt være med til at lette presset på scleroseklinikken ved Aalborg Universitetshospital. Region Nordjylland arbejder i disse måneder på at få en forsøgsordning op at køre, hvor visse patienter kan blive konsulteret per telemedicin. 

Læs mere ...