Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

BTK-hæmmeren evobrutinib viser lovende takter

AAN: BTK-hæmmeren evobrutinib (M2951) reducerer ifølge et nyt studie sygdomsaktiviteten hos patienter med attakvis multipel sclerose (RMS).

Det randomiserede, dobbeltblindede fase II-studie har undersøgt effekten og sikkerheden af evobrutinib sammenlignet med placebo over en behandlingsperiode på 48 uger og er netop blevet præsenteret på American Academy of Neurology (AAN) 2019.

Professor i klinisk multipel sclerose Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalet siger, at det er interessante resultater. Men han mener, at det er vanskeligt at vurdere evobrutinibs potentiale, da det er svært at vurdere præparatets effekt set i forhold til andre antiinflammatoriske behandlinger til RMS.

"Patienterne i studiets referencearm fik Tecfidera (dimethyl fumarate). Det fremgår imidlertid ingen steder, om evobrutinib har højere eller lavere effekt på studiets primære endepunkt, end Tecfidera har. Uden et sammenligningsgrundlag er det svært at vurdere evobrutinibs potentiale som ny behandling til RMS," siger Per Soelberg Sørensen.

Evobrutinib viste en positiv trend, men ikke signifikant effekt på attakker. Til sammenligning viste Ocrevus (ocrelizumab) i fase II efter 24 ugers behandling 53 procent reduktion versus placebo.

Ny angrebsmekanisme

Evobrutinib er en BTK-hæmmer, der administreres som tabletbehandling. Evobrutinib virker primært ved at regulere aktiveringen af B-celler og makrofager, som bl.a. er involveret i udviklingen af RMS.   

"Her er tale om en ny angrebsmekanisme, som afviger fra de andre antiinflammatoriske præparater til RMS. Det kan vise sig at blive en fordel for RMS-patienter, som ikke har effekt af de eksisterende præparater. Men inden vi når til at tænke i de baner, er vi nødt til at se, at evobrutinib har effekt- eller sikkerhedsfordele, som vi ikke kan hente andre steder i markedet," siger Per Soelberg Sørensen og tilføjer: 

"For nuværende kan jeg ikke vurdere, om evobrutinib går videre i fase III. Ser vi, at effekten af evobrutinib på sygdomsprogression er mindre udtalt end effekten af Tecfidera, så må man spørge sig selv, om evobrutinib er interessant nok til kaste flere 100 mio. dollar efter i et fase III-setup."

Vedvarende effekt

I fase II-studiet blev 267 RMS-patienter randomiseret til at modtage enten evobrutinib i lav dosis (25 mg QD), middel dosis (75 mg QD) eller høj dosis (75 mg BID), placebo eller Tecfidera 240 mg BID). Studiet forløb over 48 uger, og efter henholdsvis 12, 16, 20 og 24 uger blev patienterne MR-scannet for gadolinium-opladende læsioner. Evobrutinib 75 mg QD og 75 mg BID reducerede signifikant det totale antal gadolinium-opladende læsioner sammenlignet med placebo, mens den tredje afprøvede dosis på 25 mg QD ikke viste effekt i forhold til placebo.

Effekten af evobrutinib 75 mg QD og 75 mg BID var uforandret mellem uge 24 og 48. BTK-hæmmeren var veltolereret i alle doser. Der blev ikke observeret alvorlige infektioner eller lymfopeni, men evobrutinib var associeret med en forhøjet risiko for bivirkninger i leveren (ALT, AST og LIPASE) sammenlignet med placebo.

Sidste år på ECTRIMS i Berlin blev resultaterne fra de første 24 behandlingsuger præsenteret. Disse resultater er sammenlignelige med resultaterne efter 48 ugers behandling.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget