Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Thor Chalmer modtog i foråret DAREMUS' førstepris for sit studie, og ved ECTRIMS 2018 blev det også fremhævet ved kongressens Highlights-session.

Tidlig optrapning reducerer attakraten ved moderat RMS

ECTRIMS: Eskalation af den sygdomsmodificerende behandling kan være en god idé, allerede første gang patienter med moderat attakvis multipel sclerose oplever et sygdomsgennembrud på førstelinjebehandling.

Det viser et observationsstudie med 788 patienter fra Det Danske Scleroseregister ved Dansk Multipel Sclerose Center.

Forskerne har fundet, at optrapning til et mere højaktiv behandling ved første sygdomsgennembrud reducerer patienternes årlige attakrate 33 procent mere end et skift til en anden førstelinjebehandling. 

Tiden til første attak blev også forlænget ved optrapning af behandlingen, viser studiet, som blev præsenteret af læge og ph.d. Thor Chalmer ved en session om behandlingsstrategi fredag på ECTRIMS 2018.

Forskerne har set på data fra patienter over 18 år med moderat attakvis MS, der i årene 1998 til 2015 enten skiftede til et andet førstelinjepræparat eller til en mere højaktiv behandling på grund af et udbrud i sygdommen. Patienter, der fik off label-behandling, havde højaktiv sygdom, skiftede behandling af anden grund eller hvor baseline data var mangelfuld, blev sorteret fra, og den resterende gruppe blev matchet med propensity score matching, så de endte med to lige store grupper med 394 patienter, der matchede i forhold til alder, køn, sygdomvarighed, baseline EDSS og tidligere behandling. Resultaterne blev udregnet ved Kaplan Meier og Cox Proportional Hazards model.

Det primære mål for undersøgelsen var behandlingens effekt på den årlige attak-rate, og som sekundære mål undersøgte forskerne tiden til første attak og effekten på patientens EDSS.

Studiet viser ikke signifikant forskel i EDSS ved de to behandlinger, men en reduceret attakrate og forlænget tid til første attak er i sig selv vigtige behandlingsmål, fortæller Thor Chalmer.

”Det er svært at sige, hvordan behandlingen hænger sammen med langtidsprognosen. Jeg tror på, at tidlig behandling gør en forskel for sygdomsudviklingen på lang sigt, herunder hvornår man får sekundær progressiv sygdom, men selv i det tilfælde at det ikke skulle gøre en forskel, så vil de fleste nok ønske at have færre attakker i årene frem til det. Hvis patienten har et klinisk attak, så vil jeg helt klart ud fra vores studie og andre tidligere studier anbefale, at man eskalerer behandlingen til et mere effektivt præparat. Selv om patienten ikke har højaktiv sygdom, er et sygdomsudbrud stadig udtryk for aktivitet i sygdommen,” siger Thor Chalmer.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift