Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidlig Ocrevus giver bedre MR-langtidsresultater

ECTRIMS: Patienter med attakvis multipel sclerose (RMS), som behandles tidligt og vedvarende med Ocrevus (ocrelizumab), udvikler mindre hjerneatrofi i løbet af fem år end patienter, der skifter til Ocrevus efter to år i interferon-behandling. Det viser nye analyser af langtidsresultater fra forlængelsesstudiet OLE.

Det viser en undersøgelse præsenteret på den europæiske MS-kongres, ECTRIMS, i Berlin.

Patienter, som skiftede til Ocrevus efter to år, oplevede næsten total og vedvarende reduktion i MR-aktivitet målt ved T1 gadolinium-læsioner og nye eller forstørrede T2-læsioner fra behandlingsskiftet og frem til studiets femte år, men målt i forhold til udgangspunktet ved studiets begyndelse udviklede patienterne i fem års behandling med Ocrevus færrest forandringer i hele hjernen, i den hvide substans og i volumen af kortikal grå substans, konkluderer forskerne.

OLE-studiet omfatter patienter med attakvis MS (RMS) i alderen 18-55 år, som i de to-årige kontrollerede dobbeltblindede OPERA I og II-studier blev randomiseret til behandling med enten 600 mg intravenøs ocrelizumab hver 24. uge eller 44 ug interferon beta-1a tre gange ugentligt. I OLE forsatte Ocrevus-patienterne deres behandling, mens patienterne i interferonbehandling skiftede til Ocrevus og blev fulgt i den behandling i tre år.

Patienterne i interferonbehandling havde ved afslutningen af OPERA-studierne 0.48 T1 gadolinium læsioner per scanning, og antallet blev reduceret til 0.007 per scanning det første år i behandling med Ocrevus og 0.004 per scanning de to følgende år.

En tilsvarende reduktion så forskerne på nye eller forstørrede T2 læsioner, som gik fra 2.16 per scanning ved afslutningen af OPERA-studierne til 0.33 per scanning det første år i Ocrevus-behandling og 0.063 det andet år og 0.038 det tredje år.

Målt forhold til de patienter, så var begyndt i interferonbehandling, havde patienterne, som fik Ocrevus under hele studiet, mindst forandringer i den totale hjernevolumen (-1.31 %/-1.51 pct., --1.58 %/-1.87 %, -1.87 %/-2.15 %; p<0.01 i alle tilfælde), i volumen af kortikal grå substans (-1.47 %/-1.56 %, -1.73 %/-1.91 %, -2.02 %/2.25 %; p=0.16, p<0.01 og p<0.01) og i volumen af hvid substans (-0.94 %/-1.23 %, -1.11 %/-1.45 %, -1.33 %/-1.62 %; p<0.01 i alle tilfælde.)

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift