Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Leif Vestergaard: Firmaer blander sig utidigt i fagudvalgets arbejde

Leif Vestergaard Pedersen

Utiltalende og utidig indblanding. Sådan lyder kommentaren fra patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen efter at medicinalfirmaerne Roche og Biogen har henvendt sig til Medicinrådet. Han bruger også ord som skørt og uforskammet.

Virksomhedernes formål var at standse fagudvalget vedrørende multipel sclerose i at gennemgå evidensen for effekten af leddegigtlægemidlet rituximab på attakvis sclerose.

Leif Vestergaard Pedersen undrer sig desuden over, at regionerne ikke igangsætter studier af behandlingen.

Gennemgangen, som de to virksomheder har reageret på, bliver foretaget i forbindelse med fagudvalgets arbejde med en ny fælles regional behandlingsvejledning på sygdomsområdet, men skulle - ifølge protokollen for arbejdet - ikke få betydning for behandlingsvejledningen eller lægemiddelrekommandationen, eftersom rituximab ikke er godkendt til behandling af multipel sclerose.

Roche og Biogen er imidlertid bekymrede for, at gennemgangen vil fremgå af offentlige tilgængelige dokumenter fra Medicinrådet, og at det kan ses som en indirekte anbefaling af off label brug af præparatet.

Roche har derfor skrevet til såvel rådets direktør Torben Klein og de to formænd Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen for at forhindre gennemgangen i at bliver foretaget eller omtalt i dokumenter fra Medicinrådet.

I et brev til Medicinrådets to formænd Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen 21. august beder Roche således om, at fagudvalget ikke gennemgår evidensen for rituximab til RMS i regi af Medicinrådet.

Biogen har ligeledes skrevet til Medicinrådet via advokatfirmaet Bech-Bruun. Blandt andet skriver advokaten, at virksomheden går ud fra, at Medicinrådet er enig i, at det videre arbejde med gennemgangen af evidensen ikke må omtales i hverken protokollen, vurderingsrapporten, baggrundsnotat, behandlingsvejledning, lægemiddelrekommandation eller andet materiale i regi af Medicinrådet.

Men den fremfærd fra medicinalvirksomhederne er helt uhørt, mener medlem af Medicinrådet for Danske Patienter Leif Vestergaard Pedersen.

”Jeg har sjældent hørt noget så skørt, jeg synes simpelthen, at det er uforskammet. De mener slet ikke, at fagudvalget skal beskæftige sig med rituximab, fordi det ikke er godkendt til sclerose, men fagudvalget og medicinrådets opgave er at skabe en form for klarhed, og diskussionen om rituximab finder allerede sted i klinikken, så det er helt naturligt, at den også berøres i fagudvalget,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han gætter på, at virksomhedernes frygt er, at diskussionen skal sætte gang i off label-brug af rituximab i de danske scleroseklinikker, lige som det allerede sker i stort omfang i Sverige. En bekymring Leif Vestergaard Pedersen ikke deler.

”Jeg synes, at fagfolkene i Danmark har nogle supergode overvejelser om det her,” siger han, og der er heller ingen tvivl om Medicinrådets anbefaling, fortæller han.

”På trods af, at man kan sige, at meget tyder på, at det kunne være fornuftigt at tage rituximab i brug til MS, så er der ingen tvivl hverken i Medicinrådet eller sekretariatet om, at vi ikke anbefaler det, men de to firmaer reagerer på, at man overhovedet i fagudvalget har talt om det,” siger Leif Vestergaard Pedersen, som kalder adfærden utiltalende.

”Roche forhandler både Ocrevus og rituximab, og de er slet ikke interesseret i, at rituximab bliver vurderet seriøst i forhold til Ocrevus, for rituximab er meget billigere,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Leif Vestergaard Pedersen undrer sig samtidig over, at regionerne ikke selv foretager en undersøgelse af rituximab til behandling af sclerose. 

”Jeg forstår ikke, at regionerne ikke gør alt, hvad de kan, for hurtigt at få sat nogle forsøg op og afprøvet Ocrevus mod rituximab, og hvis det viser sig, at rituximab har samme effekt som Ocrevus, så kan vi få udvidet indikationen, så det kan blive godkendt på ordentlige vilkår. Ligesom regionerne søger produktivitetsforbedringer hos personalet, er der uudnyttede muligheder for meget store produktivitetsforbedringer på det medicinske område,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Rituximab i Sverige

I Sverige er rituximab det mest benyttede lægemiddel til behandling af multipel sclerose. Op mod hver fjerde sclerosepatient behandles med gigtlægemidlet rituximab, og ifølge Scleroseforeningen sparer behandlingen det svenske sundhedsvæsen en kvart milliard svenske kroner om året.

Behandlingen koster 26.000 svenske kroner om året per patient, og ud af de patienter, der får behandlingen, får omkring en tredjedel den i stedet for interferonbehandling, som koster 80.000 svenske kroner om året. En tredjedel får rituximab i stedet for Tecfidera, som koster 140.000 kroner om året, og en sidste tredjedel får det i stedet fro Tysabri, som koster 200.000 svenske kroner om året.

Kilde: Scleroseforeningen

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift