Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Aarhus: MS-miljøet har vist sin styrke under epidemien

Samarbejde mellem MS-eksperter i de danske klinikker og i de europæiske lande har givet et godt afsæt for håndteringen af MS under coronaepidemien, fortæller overlæge og klinikleder Peter Vestergaard.

I scleroseklinikken ved Aarhus Universitetshospital er det gennem hele pandemien stort set lykkedes at opretholde aktivitetsniveauet omkring udredning, behandling og kontroller - på trods af nedlukningerne. Til gengæld har der været en voldsom stigning i antallet af patienter, der ringer til klinikken med bekymringer i relation til covid-19.

“Det har virkelig fyldt noget, og gør det nu igen på grund af den nye smittebølge og de nye behandlinger, der begynder at komme,” siger overlæge og afsnitsleder Peter Vestergaard. 

Ifølge ham har det særlige ved pandemien været den hastighed, hvormed forandringerne kommer. Nye udviklinger i smitten og nye tiltag i bekæmpelsen af covid-19 bliver meldt ud via pressen, og derfor får patienterne meldinger om nye risici og nye vaccinations- og behandlingsmuligheder samtidig med sundhedspersonalet. 

Patienternes spørgsmål

Udmeldingerne afføder hver gang spørgsmål hos patienterne, som henvender sig til klinikken, før læger og sygeplejersker har nået at sætte sig ind i den nye situation eller viden, og det har især været en udfordring for de sygeplejersker, der har passet telefonerne, fortæller Peter Vestergaard.  

“Det er klart, at patienterne forventer, at vi er klar, når de får information om et nyt tilbud, men selv om meget kan lade sig gøre, så kan det ikke ske fra den ene dag til den anden i store organisationer som et hospital. Den vanlige organisering og de vanlige kommunikationskanaler kan ikke følge med, og det betyder, at vi ikke er klar, når patienterne ringer. Vi ved ikke mere, end der er sagt på pressemøderne, og det belaster de sygeplejersker, der sidder ved telefonerne ganske meget,” siger han. 

Patienterne oplever det formentlig som lige så frustrerende, men det kan næppe være anderledes i en krisesituation, som pandemien har sat sundhedsvæsenet og samfundet i vurderer Peter Vestergaard.

Han mener samtidig, at der er kommet det meget positive ud af tiden under pandemien, at det danske og internationale MS-miljø har vist sig stærkt. 

Da coronasmitten nåede til Europa, var MS-eksperter på tværs af landene meget hurtige til at gå sammen om at indsamle flest mulige data og tolke dem, så man relativt hurtigt havde klare vurderinger af situationen og risikoen for personer med MS. På den baggrund har det været muligt at formulere anbefalinger om MS-behandling under pandemien, og da vaccinationerne kom, var man hurtig med anbefalinger om dem. Også mellem de danske MS-klinikker har man været hurtig til at finde en fælles retning, og det har gjort situationen nemmere at håndtere, vurderer Peter Vestergaard. 

“Klinikkerne har forsøgt at være bedst muligt afstemt, så vi gør tingene nogenlunde ens, og det har reduceret udfordringen omkring kommunikationen med patienterne. I en situation, hvor kommunikationsvejene er udfordret, ville det have forværret situationen, hvis klinikkerne kom med forskellige budskaber, så det har været et klart plus, at man har forsøgt at finde fælles klare budskaber, der har været stor konsensus om,” siger han.

Peter Vestergaard vurderer, at pandemien, når den engang er overstået, og corona er blevet en virus, der ikke længere kræver nationalt kriseberedskab, formentlig vil have sat varige positive spor i MS-klinikkernes arbejde:

“Vi er blevet tvunget ud i at gøre tingene anderledes, og vi vil formentlig kunne gøre brug af vores erfaringer med telefonkonsultationer og virtuelle møder, og selv om det ikke er noget, vi har haft tid til at sætte i system eller evaluere på, er jeg sikker på, at det er noget, vi vil arbejde videre på, når der kommer til mere ro på,” siger Peter Vestergaard. 

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget