Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Studie: Gadoliniumscanninger kan undværes

EAN: Kun en minimal fraktion af de gadoliniumopladende læsioner har ikke også en modpart, der kan ses på en T2-scanning, og derfor kan gadoliniumscanningerne udelades uden at man mister relevant information i monitoreringen af MS-patienter.

Det konkluder italienske forskere, der retrospektivt har evalueret 906 MR-scanninger fra monitoreringen af 255 patienter i sygdomsmodificerende behandling ved Parma MS Center.

Brugen af gadoliniumscannninger har været stærkt begrænset siden det i 2016 kom frem, at gadolinium ophober sig i lillehjernen, og nu tyder et retrospektivt italiensk studie på, at der ikke går vigtig information tabt ved at udelade Gd-scanningerne.

Studiet er baseret på scanninger foretaget i årene 2014-2018, og i alt blev der fundet 124 (13,7 procent) nye eller forstørrede T2-læsioner, mens der blev fundet 32 (3,5 procent) gadoliniumopladende læsioner. Gadoliniumladende læsioner, uden en T2-modpart blev fundet hos ti patienter, hvilket svarer til 1,3 procent.

Ved multivariat analyse fandt man, at gadoliniumlæsionerne generelt var forbundet med kort sygdomsvarighed (p=0,02) og nye eller forstørrede T2-læsioner. Der blev ikke fundet nogen variabler forbundet med gadoliniumopladende læsioner uden en T2 modpart.

Anbefal denne artikel

Aalborg vil teste telemedicin på scleroseklinikken

Scleroselæger fra andre steder i landet skal i et nyt pilotprojekt være med til at lette presset på scleroseklinikken ved Aalborg Universitetshospital. Region Nordjylland arbejder i disse måneder på at få en forsøgsordning op at køre, hvor visse patienter kan blive konsulteret per telemedicin. 

Læs mere ...