Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Bedre diagnose, livsstil og behandling forbedrer MS-prognosen markant

ECTRIMS: MS-patienter, der får diagnosen i disse år, har en væsentlig bedre prognose for deres sygdomsforløb, end patienter, der fik diagnosen for 10, 20 eller 25 år siden. Det viser blandt andet et studie fra Dansk Multipel Sclerose Center, som blev præsenteret ved ECTRIMS 2021.

Forskerne har analyseret tiårs-data for patienter, som blev diagnosticeret i perioderne 1995-2000, 2000-2005 og 20005-2010, og fundet, at tiden til bekræftet EDDS 4 bliver længere og længere for hvert spring i diagnoseperiode. Således var risikoen for at være nået den funktionsmæssige milepæl efter ti år for patienter, diagnosticeret i 2000-2005, omkring 1,7 procent, mens for den efterfølgende kohorte var omkring 1,2 og for den senest diagnoosticerede kohorte var den omkring 0,6 procent. Og risikoen for at nå milepælen EDSS 6, hvor patienten har fået behov hjælpemidler for at gå, var henholdsvis 0.5, 0.4 og 0.3 i de tre grupper. 

Resultaterne var en del af de data, som overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari præsenterede i en session om epidemiologiske ændringer i MS-forløb, og ifølge hende er der mange årsager til, at en MS-diagnose bliver mindre og mindre belastende. 

“Vi finder patienterne tidligere, de lever længere og sygdomsprogressionen er langsommere. Der er ingen tvivl om, at det at vi behandler tidligere og eskalerer hurtigere, har en betydning, men den udvikling, vi ser, startede før de højeffektive behandlinger kom på markedet, så faktorer som livsstil og bedre diagnostiske kriterier har også betydning,” siger hun.

Diagnosticeres tidligere

Resultaterne blev præsenteret dage efter, at et dansk-svensk studie viste, at den danske behandlingsstrategi, som hidtil har været overvejende eskalation efter hånden som sygdommen udvikler sig, ikke er lige så god som den svenske, hvor man i højere grad behandler tidligt med højeffektive lægemidler, men trods det, har prognosen for MS-patienter også i Danmark været i konstant markant forbedring de seneste snart tredive år, og livsstilsændringer i befolkningen er formentlig ikke uden betydning i den sammenhæng, vurderer Melinda Magyari. 

“Vi er også blevet bedre til at sige til patienterne, at de skal lade være med at ryge og huske at tage D-vitamin, og det spiller formentlig også en rolle,” siger hun. 

En anden vigtig faktor er de løbende forbedringer af diagnosekriterierne. I 2010 og 2017 reviderede man de diagnostiske kriterier, og hver gang har man udvidet gruppen af patienter, der kunne få diagnosen MS. Det betyder, at patienterne diagnosticeres tidligere, og at flere patienter med milde grader af sygdommen bliver diagnosticeret.  

På den ene side betyder den nye måde at diagnosticere på, at data for de mere aggressive tilfælde bliver fortyndet af data fra mildere tilfælde, men det betyder også, at patienterne generelt sættes tidligere i behandling, og det har en veldokumenteret effekt på patiententernes prognose. 

“Pointen er, at udviklingen ikke kun skyldes de nye behandlinger. Det taler ikke imod behandling, det er bare et positivt budskab, at der er mange faktorer, der spiller ind og har betydning for, at MS rent populationsmæssigt bedres,” siger Melinda Magyari.

Fordi analysen krævede ti års data, har forskerne ikke kunnet inkludere patienter fra efter 2010, men de senere populationer vil med stor sikkerhed tegne et billede af en fortsat faldende kurve for udvikling af handicap.  

“Vi var nødt til at se på de lidt ældre kohorter, men det betyder så også, at vi kan se, at prognosen er forbedret uden, at patienterne har fået højeffektiv behandling. Det betyder ikke, at det ikke kan blive endnu bedre, hvis vi i højere grad tager højeffektiv behandling i brug, men det illustrerer, at behandlingen ikke er den eneste faktor,” siger Melinda Magyari.

Anbefal denne artikel

LSVT-LOUD stemmetræning har signifikant, men forbigående effekt

Intensiv stemmetræning hos patienter med MS giver umiddelbart signifikant større kraft i stemmen, men effekten er aftaget væsentligt efter 15 måneder. Patienterne oplever dog selv en vedvarende forbedring af deres taleevner.

MS-fatigue kan skyldes kroppens øgede energiforbrug

Det bør undersøges, om mennesker med MS vil opleve mindre fatigue, hvis man kan reducere den energi, de bruger på at bevæge sig, mener forskerne bag en litteraturgennemgang af studier, hvor MS-patienters iltforbrug i forbindelse med gang er blevet undersøgt.

Medicinrådet mangler tid til behandlings-vejledninger: Uacceptabel situation

Mængden af ansøgninger om vurdering af nye lægemidler går ud over nok så vigtigt arbejde med udarbejdelse af behandlingsvejledninger. Situationen er uacceptabel og kalder på en løsning, vurderer patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen.

Jura-eksperter: Medicinrådet kan godt anbefale off-label-brug af lægemidler

To juraeksperter bekræfter nu, at Medicinrådet ifølge dansk lovgivning og EU-retten både kan anbefale lægemidler off-label og sammenligne et godkendt lægemiddel med et off-label.

NMOSD-patienter har lige så store søvnproblemer som MS-patienter

Søvnforstyrrelse er en væsentlig del af belastningen ved NMOSD, og problemet kan ud over fysiske og psykologiske komplikationer skyldes forstyrrelse af søvnkredsløbet, mener forskere, som har foretaget en systematisk gennemgang af litteraturen om emnet.

Medicinrådet får helt nye beføjelser til at godkende medicin

Fra 1. januar 2022 har Medicinrådet fået lov til at anbefale lægemidler betinget i en tidsbegrænset periode, har Danske Regioners bestyrelse besluttet.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, neurologi
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround
        Natacha Houlind Petersen - allround
        Nana Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, neurologi
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround
        Natacha Houlind Petersen - allround
        Nana Fischer - allround

      Om os