Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Dansk studie: Ny markør kan understøtte tidlig effektiv behandling af MS

ECTRIMS: Ny dansk forskning lægger sig op ad tidligere studier, som viser, at blod-hjerne-barrierens tæthed kan benyttes som mulig markør for behandlingseffekt hos MS-patienter. På sigt kan den nye viden føre til tidligere behandlingsskift ved utilstrækkelig respons.

En tidlig og effektiv indsats er helt afgørende for MS-patienters sygdomsforløb. Tidlig, virkningsfuld behandling reducerer risikoen for accelereret udvikling af varige handicaps og for at overgå til en variant af sygdommen, som er svær at behandle. Det pointerer Maria Højberg Knudsen, som er læge og ph.d-studerende og førsteforfatter til et studie, som hun netop har præsenteret ved ECTRIMS 2021. Studiet er endnu ikke publiceret, så der er tale om helt nye data, som validerer tidligere studier, der indikerer, at blod-hjerne-barrierens (BBB) permeabilitet kan bruges som en potentiel markør for behandlingsrespons ved attakvis sclerose (RRMS).

”Vores mål med studiet er at være med til at udvikle værktøjer til tidlig opsporing af utilstrækkelig behandlingsrespons og derved sikre, at patienterne så vidt muligt i hele deres sygdomsforløb er velbehandlede. På den måde kan vi mindske risikoen for, at de overgår til progressiv MS, hvor behandlingsmulighederne er meget begrænsede. Vores forskning taler ind i et paradigmeskifte i MS-behandlingen, hvor man i dag i stigende grad går over til at behandle mere aggressivt tidligt i forløbet. Men det er naturligvis altid en balance på grund af bivirkninger.”

Kan understøtte hurtigere behandlingsskift

Tidligere studier har vist, at blod-hjerne-barrieren i højere grad er ’utæt’ hos MS-patienter, og permeabiliteten af barrieren har vist sig at kunne være med til at forudsige behandlingsrespons på præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod), og i det danske studie har forskerne specifikt målt på behandlingsresponsen af Lemtrada (alemtuzumab), som er er et humaniseret monoklonalt antistof rettet imod celler med CD-52 overflade antigener medførende depletering af T- og B-lymfocytter.

I studiet indgik femten patienter RRMS i behandling med Lemtrada. De gennemgik MR-scanninger før behandlingsstart og siden 6, 12 og 18 måneder efter behandlingsstart.

Maria Højberg Knudsen fortæller, at man med studiet og dets validering af tidligere forskningsresultater håber at kunne være med til at ændre klinisk praksis i retning af endnu hurtigere behandlingsskifte ved utilstrækkelig respons. Noget som ellers ofte først bliver opdaget, når patientens sygdom udvikler sig.

I studiet, havde patienter, der opretholdt NEDA-status (No Evidence of Disease Activity) i to år efter behandlingsstart, et signifikant større fald i blod-hjerne-barriere-permeabilitet i perioden mellem baseline og seks måneder efter behandling målt ved hjælpe af NAWM (Welch t-test; p = 0,03) og GM (p =0,03) og i perioden fra baseline til 12 måneder i NAWM (p = 0,002) sammenlignet med dem, der oplevede sygdomsaktivitet (n = 8). ROC-kurve-analyse af Ki ændring mellem baseline og 12 måneder i NAWM forudsagde tab af NEDA-status efter to år med 86 procent følsomhed og 86 procent specificitet (AUC 0,98, p = 0,002).

Alder, køn, EDSS og tidligere anvendelse af methylprednisolon var identisk de to grupper.

Håbet er at finde patienterne tidligere

Metoden anvendes endnu ikke klinisk praksis, men ifølge Maria Højbjerg Knudsen er forhåbningen, at man på sigt i højere grad vil anvende vurdering af blod-hjernebarrierens permeabilitet som indikator for behandlingseffekt.

”Vi håber, at man potentielt på sigt langt tidligere i sygdomsforløbet vil kunne finde de patienter, som man skal holde særligt godt øje med, og hvor man måske også hurtigere skal skifte behandling for at opnå optimal effekt.”

Anbefal denne artikel

NfL i serum er progressionsmarkør for MS

ECTRIMS: Et højt niveau af neurofilament light chain i serum (sNfl) øger risikoen for sygdomsprogression efter to år 2,6 gange.

Kesimpta øger ikke risikoen for alvorlige infektioner

ECTRIMS: Risikoen for alvorlige infektioner er lav gennem 3,5 års behandling med Kesimpta (ofatumumab). Niveauet af IgG er stabilt, og på trods af et jævnt fald holder IgM sig over nedre normalgrænse hos hovedparten af patienterne.

Tidlig behandling kan udsætte tiden til førtidspension hos ms-patienter

ECTRIMS: Et nyt dansk studie understøtter tidens fokus på tidlig diagnose og behandlingsstart ved MS. Studiet viser, at tidlig behandlingsstart kan udskyde tiden til førtidspension.

CD20-antistoffer og S1P-receptor modulatorer hæmmer respons på coronavaccine

ECTRIMS: MS-patienter i behandling med S1P-receptor modulatorer eller CD20-antistoffer - heriblandt de godkendte behandlinger Gilenya, Ocrevus og Mayzent - har et væsentlig reduceret humoralt immunrespons på de gængse coronavacciner.

Professor: Der skal forskes mere i ældre med MS

ECTRIMS: Fremtidige MS-studier bør skifte fra en aldersbaseret inddeling af kohorterne til en inddeling baseret på biologiske markører som er alders-sensitive. På den måde vil man kunne få en mere individuelt og passende behandling af patienter med MS.

Bedre diagnose, livsstil og behandling forbedrer MS-prognosen markant

ECTRIMS: MS-patienter, der får diagnosen i disse år, har en væsentlig bedre prognose for deres sygdomsforløb, end patienter, der fik diagnosen for 10, 20 eller 25 år siden. Det viser blandt andet et studie fra Dansk Multipel Sclerose Center, som blev…

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, neurologi
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround
        Natacha Houlind Petersen - allround
        Nana Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, neurologi
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround
        Natacha Houlind Petersen - allround
        Nana Fischer - allround

      Om os