Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Sen MS-debut er mere almindelig end hidtil antaget

EAN: Læger i de neurologiske afdelinger og Scleroseklinikkerne skal have i baghovedet, at en vis andel af MS patienter debuterer med sygdommen, efter de er fyldt halvtreds.

MS er kendetegnet ved at være en sygdom, der dukker op tidligt i livet, men en mindre del af patienterne debuterer sent, og det er vigtigt, at denne gruppe diagnosticeres korrekt. 

Det fortalte overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari om ved en workshop om sent debuterende MS (LOMS) ved EAN Virtual 2021 i sidste måned. Emnet var sat på programmet, fordi EAN og ECTRIMS er gået sammen om at sætte fokus på, at sygdommen også kan dukke op hos lidt ældre patienter.

“Indtil videre har MS været betragtet som en sygdom, man får i ung alder, men det viser sig, at forekomsten af sen sygdomsdebut er større end antaget. Det er ikke hyppigt, men det forekommer, og det er vigtigt, at man er opmærksom på det i ambulatorierne, for ellers er der en risiko for, at symptomerne tolkes som noget andet,” siger Melinda Magyari.

Det Danske Scleroseregister præsenterede sidste år en analyse, hvor forekomsten af sent debuterede MS blev tydelig, og det fik andre registre til at følge efter, og efterhånden tegner der sig et billede af, at omkring fem procent af MS-patienterne får sygdommen, efter at de er fyldt halvtreds. Og op mod tre procent får sygdommen efter 60 års-alderen. 

Ifølge Melinda Magyari kan sent debuterende MS forklares med at, at der med alderen opstår såkaldt immunosenescence, hvilket betyder, at immunsystemet ældes. Det betyder lavere oligodendrocyt-funktion og et langsommere B- og T-celle-respons, hvilket betyder, at den inflammatoriske respons er mindre. 

Sygdommens symptomer vil af samme grund også være anderledes end patienter, der debuterer tidligere i livet. LOMS er ikke det samme som at ældes med MS, der er startet tidligt, og klinikkerne skal være ekstra opmærksomme på at diagnosticere det, for med alderen er der mange differentialdiagnoser at forveksle med, fortæller Magyari. 

“Det er let at forveksle med en blodprop i hjernen eller noget andet, så vi skal tænke, at det også kan være MS, selv om det er en ældre patient,” siger hun. 

Hos late onset-patienter er det desuden vigtigt at være mere på betydningen af komorbiditet, som kan påvirke valget af sygdomsmodificerende behandling.

“Der er meget lidt evidens for, hvordan behandlingen virker hos de ældre, for attakkerne bliver sjældnere på grund af immunsystemets aldring, men det betyder ikke, at vi ikke skal sætte patienterne i behandling. Mange af de kliniske trials har kun inkluderet patienter op til 55 år. og derfor har vi ikke meget evidens for at sige hverken, at behandlingen virker eller ikke virker. Sandsynligvis virker den mindre godt end hos yngre patienter, og derfor er det også vigtigt, at vi foretager registerstudier på området,” siger Melinda Magyari.

 

Anbefal denne artikel

DISCO-MS klar til at kortlægge MS-patienters strategi omkring diagnosen

50 procent af deltagerne i en ny amerikansk undersøgelse tror, at det vil have negative konsekvenser for deres arbejdsliv og personlige relationer, hvis de fortæller åbent om deres MS-diagnose. 

Analyse: Ingen sigifikant forskel på anti-CD20 antistof behandlinger af RRMS

En ny analyse sammenligner for første gang anti-CD20-antistof-behandlingerne Ocrevus (ocrelizumab), Kesimpta (ofatumumab) og rituximab som behandling til attakvis MS, og forskerne finder ingen signifikant forskel på effekt og sikkerhed mellem de to godkendte…

CHMP anbefaler godkendelse af Vumerity mod attakvis MS

Lægemidlet Vumerity (diroximel fumerat) mod attakvis multipel sclerose står til godkendelse af EMA, efter at CHMP i sidste uge vendte tomlen op. 

Scleroseforeningen: Regeringen svigter handicappede med finanslovsudspil

Regeringens finanslovsudspil lægger ikke op til forbedringer af handicapområdet, og det vækker harme hos Scleroseforeningen, som oplever et stigende pres på pårørende til MS-patienter med handicap. 

Klaus Høm bliver ny formand for Sclerosehospitalerne

De kommende år skal patienternes ventetid til et forløb ved Sclerosehospitalerne nedbringes, og det kræver både forbedring af indlæggelsesforløb og et permanent løft af bevillingen, siger Klaus Høm.

Pilotstudie: Vibrationstræning kan måske forbedre MS-patienters kognition og livskvalitet

Seks ugers vibrationstræning forbedrede MSFC-scoren, Metacognition Index Scoren i BRIEF, SRT-scoren og scoren i det fysiske domæne af SF-36 hos 18 MS-patienter i et amerikansk pilotstudie.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os