Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Sen MS-debut er mere almindelig end hidtil antaget

EAN: Læger i de neurologiske afdelinger og Scleroseklinikkerne skal have i baghovedet, at en vis andel af MS patienter debuterer med sygdommen, efter de er fyldt halvtreds.

MS er kendetegnet ved at være en sygdom, der dukker op tidligt i livet, men en mindre del af patienterne debuterer sent, og det er vigtigt, at denne gruppe diagnosticeres korrekt. 

Det fortalte overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari om ved en workshop om sent debuterende MS (LOMS) ved EAN Virtual 2021 i sidste måned. Emnet var sat på programmet, fordi EAN og ECTRIMS er gået sammen om at sætte fokus på, at sygdommen også kan dukke op hos lidt ældre patienter.

“Indtil videre har MS været betragtet som en sygdom, man får i ung alder, men det viser sig, at forekomsten af sen sygdomsdebut er større end antaget. Det er ikke hyppigt, men det forekommer, og det er vigtigt, at man er opmærksom på det i ambulatorierne, for ellers er der en risiko for, at symptomerne tolkes som noget andet,” siger Melinda Magyari.

Det Danske Scleroseregister præsenterede sidste år en analyse, hvor forekomsten af sent debuterede MS blev tydelig, og det fik andre registre til at følge efter, og efterhånden tegner der sig et billede af, at omkring fem procent af MS-patienterne får sygdommen, efter at de er fyldt halvtreds. Og op mod tre procent får sygdommen efter 60 års-alderen. 

Ifølge Melinda Magyari kan sent debuterende MS forklares med at, at der med alderen opstår såkaldt immunosenescence, hvilket betyder, at immunsystemet ældes. Det betyder lavere oligodendrocyt-funktion og et langsommere B- og T-celle-respons, hvilket betyder, at den inflammatoriske respons er mindre. 

Sygdommens symptomer vil af samme grund også være anderledes end patienter, der debuterer tidligere i livet. LOMS er ikke det samme som at ældes med MS, der er startet tidligt, og klinikkerne skal være ekstra opmærksomme på at diagnosticere det, for med alderen er der mange differentialdiagnoser at forveksle med, fortæller Magyari. 

“Det er let at forveksle med en blodprop i hjernen eller noget andet, så vi skal tænke, at det også kan være MS, selv om det er en ældre patient,” siger hun. 

Hos late onset-patienter er det desuden vigtigt at være mere på betydningen af komorbiditet, som kan påvirke valget af sygdomsmodificerende behandling.

“Der er meget lidt evidens for, hvordan behandlingen virker hos de ældre, for attakkerne bliver sjældnere på grund af immunsystemets aldring, men det betyder ikke, at vi ikke skal sætte patienterne i behandling. Mange af de kliniske trials har kun inkluderet patienter op til 55 år. og derfor har vi ikke meget evidens for at sige hverken, at behandlingen virker eller ikke virker. Sandsynligvis virker den mindre godt end hos yngre patienter, og derfor er det også vigtigt, at vi foretager registerstudier på området,” siger Melinda Magyari.

 

Anbefal denne artikel

Femårsdata: Ozanimod bremser især tab af grå substans

EAN: Nye resultater fra forlængelsesstudiet DAYGLOW understreger betydningen af tidlig, effektiv behandling af attakvis MS.

Sundhedsstyrelsen udgiver nye MS-anbefalinger for at sikre ens og bedre behandling

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag nye anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med multipel sclerose.

Medicinrådet: Soliris' kliniske værdi kan ikke vurderes

Soliris (eculizumab) kan blive den første anbefalede standardbehandling af NMOSD, men foreløbig finder Medicinrådet det umuligt at vurdere behandlingens kliniske værdi. En anbefaling kan ventes inden for de kommende måneder.  

Sclerosepatienter i bestemt behandling viser overraskende god respons på covid-19-vaccine

Mange patienter på immundæmpende medicin har problemer med at danne nok antistoffer mod covid-19 efter vaccination. Men sclerosepatienter, som er behandlet med Mavenclad (cladribin), danner antistoffer på niveau med raske personer efter en covid-19-vaccine.

Dansk studie: 7T-scanninger vil forbedre MS-monitorering

Når MS-patienter viser symptomer, men MR-scanningen ikke viser læsioner i hjernen, kan det skyldes, at der er tale om meget små læsioner i den millimetertynde hjernebark.

Lemtrada bekræftet effektivt i stort real world studie

Lemtrada (alemtuzumab) virker lige så godt i den den daglige brug, som i de kliniske studier, der lå til grund for godkendelsen af lægemidlet.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os