Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Restless legs syndrome rammer meget oftere MS-patienter

Restless legs syndrom (RLS) rammer oftere patienter med multipel sklerose (MS) og påvirker søvnkvaliteten væsentligt.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Multiple Sclerosis and Related Disorders, hvor forskere fra det medicinske universitet i Wien har sammenlignet RLS-forekomsten og påvirkningen af at have det rastløse bensyndrom hos MS-patienter med en kontrolgruppe.

RLS er det betydelige ubehag, som folk føler i deres underben, ledsaget af en uimodståelig trang til at bevæge dem.

Undersøgelsen viste, at syndromet var mere sandsynligt hos patienter med større fysisk handicap og rygmarvsskader, mens typen af MS-behandling ikke havde nogen indflydelse på eller forbindelse med tilstedeværelsen af ​​syndromet.

Søvnproblemer, som kan påvirke livskvaliteten, sygdommens sværhedsgrad og opblussen, er almindelige hos MS-patienter. Selvom de nøjagtige årsager til urolig søvn og øget træthed ikke kendes med sikkerhed, mener forskere, at restless legs syndrom - som typisk mærkes mest i hvile og om aftenen - kan spille en vigtig rolle.

Forskerne fra Wien undersøgte derfor forekomsten af ​​syndromet hos MS-patienter og sammenlignet med mennesker uden sygdommen. De vurderede også MS-risikofaktorer og evaluerede indflydelsen af ​​sygdomsmodificerende terapier (DMT'er) på rastløsheden.

I alt blev 117 MS-patienter (gennemsnitsalder 36,3, 67,5 procent kvinder), rekrutteret mellem oktober 2014 og december 2019 og 118 kontroller (gennemsnitsalder 30,9, 73,1 procent kvinder).

Patienter havde en median sygdomsvarighed på 7,3 år, og de fleste (89,8 procent) havde MS med tilbagefald, efterfulgt af primær progressiv MS (6,8 procent) og sekundær progressiv MS (3,4 procent). Deres median score på EDSS (Expanded Disability Status Scale) var 1,5, hvilket indikerer ingen tydelig handicap, men at symptomer påvirker funktionelle evner; deres scoreområde var nul til syv, der spænder fra normal til rullestolafhængig.

Dårlig livskvalitet

Deltagerne blev bedt om at udfylde et antal spørgeskemaer, herunder International Restless Legs Syndrome Study Group Rating Scale (IRLSSG), hvis 10 spørgsmål vurderer syndromets sværhedsgrad; Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI), der ser på søvnkvalitet og vaner i løbet af den foregående måned; og Epworth Sleepiness Scale (ESS), som vurderer sandsynligheden for søvnighed i dagtimerne.

Samlet set rapporterede ca. en fjerdedel af disse patienter RLS (23,9 procent), hvilket svarer til syv gange højere end i kontrolgruppen (3,4 procent). Dens intensitet blev vurderet som mild for de fleste (79 procent) af disse mennesker.

Overdreven søvnighed i dagtimerne og dårlig livskvalitet var til gengæld ikke mere almindelig hos patienter end hos kontrollerne, bemærkede forskerne. Men scorer for disse to faktorer var højere og signifikant mere almindelige hos MS-patienter med RLS end hos patienter uden - 78,6 procent vs. 21,3 procent for nedsat søvn; og 32,1 procent mod 15,7 procent for overdreven søvnighed i dagtimerne.

Patienter med RLS havde også mere handicap, hvilket afspejles i højere EDSS-score og en højere frekvens af rygmarvsskader på MR-scanninger.

Statistiske analyser viste også, at højere EDSS-score (større handicap) og tilstedeværelsen af ​​MR-læsioner begge var risikofaktorer for RLS hos MS-patienter. Men DMT-valg havde ingen indflydelse på sværhedsgraden af ​​RLS, søvnighed i dagtimerne eller søvnkvalitet.

Forskerne erkendte at undersøgelses resultater, var begrænset af at der kun var data fra et enkelt hospital og en relativt lille stikprøvestørrelse og manglen på aldersmatch mellem patienter og kontroller. Patienter i denne undersøgelse var også i en yngre alder med relativt milde sygdomshandicapniveauer, som det ses i EDSS-score.

"Dette kan forklare den høje hyppighed af mild RLS i vores undersøgelsespopulation, hvorimod en højere grad af moderat til svær RLS sandsynligvis vil blive fundet ved mere udviklet MS," skriver forskerne og tilføjer, at forskning indikerer, at RLS fordobles hvert 20. år og topper omkring 65 års alderen.

”RLS bør tages med i overvejelserne, når man håndterer MS-patienter for at undgå forsinket diagnose, fejldiagnose og forsinket behandling af både MS og RLS, hvilket forhindrer forbedring af livskvaliteten. Desuden bør RLS overvejes hos hver MS-patient, der klager over kronisk træthed for at garantere den bedst tilgængelige symptomatiske behandling," konkluderer forskerne.

Anbefal denne artikel

Ny MS-medicin reducerer ikke træthed nævneværdigt

Trods de mange medicinske fremskridt de seneste år lider mange MS-patienter stadig af træthed.

Yale-forskere vil tjekke Ocrevus på RIS-patienter

En ny multicenterundersøgelse, CELLO, skal undersøge effekten af ​​Ocrevus (ocrelizumab) som behandling af mennesker med Radiologisk Isoleret Syndrom (RIS) -  læsioner, som tyder på multipel sclerose (MS).

B-celledepleterende behandling påvirker immunrespons efter covid-19

Voksne MS-patienter i B-celledepleterende behandling udviser færre antistoffer efter overstået covid-19-sygdom, viser nyt studie.

Koncentrationen af acetylglucosamin er potentiel biomarkør for progressiv MS

Serumkoncentationen af N-acetylglucosamine GlcNAc og N-glycan-forgrening er forbundet med multipel sclerose i almindelighed og progressiv multipel sclerose i særdeleshed, viser nyt studie.

Kortkædede fedtsyrer kan måske forklare MS-kønsforskel

Overvægten af kvindelige MS-patienter har måske sin forklaring i en lavere forekomst af kortkædede festsyrer (SCFA) i tarmsystemet.

Studie forbinder MS-fatigue med narkolepsi

MS-patienter, der lider af fatigue og dagstræthed, kan med fordel undersøges for narkolepsi, konkluderer franske forskere i et netop publiceret studie.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os