Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 
“Hvis man følger tjeklisten, vil de fleste MS-patienter kunne være i gruppe fem, men djævlen ligger jo i detaljen, for der står ikke, at man er i gruppe fem, men at man kan være det,” siger Finn Sellebjerg.

Professor: Vi sender for mange til vaccination i gruppe fem

Uklar kommunikation fra Sundhedsstyrelsen har lagt telefonerne i Dansk Multipel Sclerose Center ned, og ført til overdreven henvisning til covid-19-vaccination i gruppe fem, mener professor Finn Sellebjerg. Forvirringen går ifølge ham ud over de svageste patienter.

De fleste MS-patienter hører hjemme i gruppe 10 i den danske Covid-19-vaccinationsstrategi og vil blive vaccineret i løbet af april og maj. Et informationsark fra Sundhedsstyrelsen om kriterierne for patienter i gruppe fem i covid-19-vaccinationsstrategien har imidlertid ført til glødende telefoner og ekstra arbejde ved Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC), Rigshospitalet, fortæller ledende overlæge ved centeret, professor Finn Sellebjerg. 

Patienter i gruppe fem skal vaccineres før de fleste andre danskere, men selv om Sundhedsstyrelsen informationsark oplyser, at man som patient vil få besked i sin e-boks, når man bliver indkaldt til vaccination, er kriterierne for at være med i gruppe fem defineret så bredt, at et meget stort antal patienter har følt behov for at kontakte scleroseklinikken for at spørge, om de hører til i den højt prioriterede gruppe. 

Problemerne skyldes uklar kommunikation fra Sundhedsstyrelsen, mener Finn Sellebjerg, for siden januar har lægerne ved DMSC navigeret efter instrukser om, at man kunne indstille særligt sårbare patienter til at blive vaccineret, men ifølge en ny opdatering af retningslinjerne, som blev offentliggjort 25. februar er det kun patienter, som er i særligt høj risiko for indlæggelse og død som følge af et covid-19-forløb, der hører til i gruppe fem.  

“Problemet er, at mange patienter er i øget risiko for et alvorligt forløb, men meget få er i særligt øget risiko for at dø af corona. Derfor bliver vores besked til de fleste, der ringer, at vi løbende finder dem, der er i særligt øget risiko men at vores patienter overordnet set ikke er i gruppen af særligt sårbare patienter, og vi kan ikke en bloc indstille dem til vaccination i gruppe fem,” siger han. 

Med hensyn til Sundhedsstyrelsens vejledning til patienterne ser den umiddelbart forholdsvis operationel ud, men ved nærmere eftersyn åbner den potentielt en ladeport til gruppe fem, mener Finn Sellebjerg. 

“Hvis man følger tjeklisten, vil de fleste MS-patienter kunne være i gruppe fem, men djævlen ligger jo i detaljen, for der står ikke, at man er i gruppe fem, men at man kan være det,” siger han.

Også jeg hoppede i

Den sproglige detalje lader det være op til lægen at vurdere den enkelte patient, og Finn Sellebjerg forstår godt, at patienterne spekulerer på, hvor de hører hjemme.  

“Jeg må indrømme, at jeg også hoppede i, da jeg fandt vejledningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og troede, at det var definitionen på gruppe fem. Jeg havde ikke forestillet mig, at man ville fortælle patienterne, at de meget vel kunne være i gruppe fem, hvis der ikke samtidig var et forsøg på en operationel definition af gruppe fem, men det var der ikke, og det viser sig jo, at vores første indtryk er lidt i modstrid med opdateringen fra februar, hvor gruppe fem bliver defineret som virkelig syge mennesker, som dør af at få corona,” siger Finn Sellebjerg. 

Efter den indledende forvirring om fortolkningen af reglerne har lægerne ved DMSC gennem februar arbejdet efter en snæver fortolkning af gruppe fem, som omfatter en meget lille gruppe patienter i stærkt immunsupprimerende behandling, samt patienter i behandling med Ocrevus (ocrelizumab) eller rituximab, ældre patienter med betydelig funktionsnedsættelse og patienter med baklofenpumpe.

I alt er omkring 1.000 ud af cirka 3.500 patienter med tilknytning til DMSC henvist til vaccination i gruppe fem, og ifølge Finn Sellebjerg vil de fleste andre godt kunne vente, til gruppe ti begynder at blive kaldt ind til vaccination. Strategien med at lade lægerne vurdere, hvilke patienter de vil kategorisere til at være i særlig øget risiko, er problematisk, mener han.  

“Læger er jo gode mennesker, og så snart man giver dem mulighed for at tilgodese deres patienter, så vil de mene, at deres patienter er sårbare og skal henvises. Problemet er så bare, at den stærkt immunsupprimerede leukæmi-patient risikerer at komme bag i rækken, fordi nogle lettere astmatilfælde og sclerosepatienter også er blevet henvist bare for en sikkerheds skyld, og det er desværre nok sket,” siger Finn Sellebjerg. 

Hans formodning understøttes af en opgørelse fra januar, der viste, omkring 30.000 patienter fra Hovedstadsområdet var vaccineret under gruppe fem, mens der fra andre dele af landet var under 1.000 i denne gruppe. 

“Så meget sygere er folk i hovedstaden jo ikke, men det er elastik i metermål, og elastikken bliver spændt meget forskelligt rundt om på hospitalerne. Hvis man læser Sundhedsstyrelsens vejledning på én måde, vil det være et minimalt antal patienter med MS, der hører til i gruppe fem. Hvis man læser den på en anden måde, medudgangspunkt i informationen til patienterne vil det være en betragtelig andel, og hvis man ser på de forventninger, man giver patienterne, er det en halvåben ladeport," siger han.

"Gruppe fem er blevet plumret meget til, og der må man nok trække sig og tage ansvar som læge og sige, at gruppe fem ikke skal forurenes med patienter, som ikke har en markant øget risiko, selv om vi alle ønsker, at vores patienter kan bliver vaccineret hurtigst muligt. Der kommer ikke flere vacciner, fordi vi henviser flere. I stedet sker der det, at dem, der har allermest brug for vaccinen, kommer i konkurrence med mennesker, der har mindre brug for den,” siger Finn Sellebjerg. 

Anbefal denne artikel

Nyt middel kan måske forbedre MS-patienters syn

En østrogenreceptorligand kaldet indazolchlorid (IndCl) har potentialet til at forbedre synet hos patienter med multipel sclerose (MS).

Adenosine2a Receptor er et muligt mål for behandling af progression

ACTRIMS: Proteinet Adenosine2a Receptor (A2aR) kan blive et fremtidigt mål for behandling af progression hos MS-patienter, konkluderer forskere, efter at de i et nyt studie har forbundet A2aR med kronisk glia-aktivering.

Tilskud af D-vitamin forbedrer måske effekten af sclerosebehandling

ACTRIMS: Et supplement med D-vitamin er formentlig en god idé for MS-patienter i sygdomsmodificerende behandling, konkluderer amerikanske forskere, efter at de i en retrospektiv analyse har vist, at D-vitamin kan have haft betydning for effekten af…

Studier fra ACTRIMS: Covid-19-vacciner er sikre for MS-patienter

ACTRIMS: De covid-19-vacciner, der foreløbig er godkendt, er sikre og har effekt for MS-patienter i sygdomsmodificerende behandling, viser nye analyser, der blev præsenteret ved ACTRIMS’ virtuelle kongress sidste weekend. 

MS-patienter mangler enkeltumættet fedtsyre i fedtvævet

Den enkeltumættede omega-9 fedtsyre, oliesyre, kan muligvis medvirke til behandlingen af multipel sclerose (MS).

Herpesvirus måske årsag til MS-lignende sygdom hos aber

En type herpesvirus kan være årsagen til en centralnervesystemsygdom hos aber, der ikke bare ligner multipel sclerose hos mennesker, men måske også kan bidrage til forståelsen af MS.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Ledelse

      Webmaster

      Redaktion

      • Redaktionschef
        Helle Torpegaard
        helle@medicinsketidsskrifter.dk

        Journalister

        Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
        Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Gorm Palmgren - onkologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os