Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Sygdomsmodificerende behandling øger ikke risiko for svær Covid-19-infektion hos MS-patienter

Sygdomsmodificerende terapier øger ikke MS-patienters risiko for at udvikle en svær form for Covid-19. Risikoen er dog større hos MS-patienter, der er ældre, overvægtige eller har alvorlige neurologiske svækkelser.

MS-patienter er en patientgruppe, som har været særligt i fokus under covid-19 pandemien, fordi de ofte tager sygdomsmodifcerende medicin, der undertrykker immunforsvaret, hvilket i udgangspunkt potentielt kan øge deres risiko for at udvikle alvorlig sygdom i forbindelse med smitte med Covid-19. Dette er dog endnu ikke fuldstændigt klarlagt.

Et hold franske forskere har set nærmere på denne risiko i et registerbaseret studie publiceret den 26. juni 2020 i tidsskriftet JAMA Neurology. Studiet inkluderede 347 MS-patienter med en gennemsnitsalder på 44.6 år som blev testet positive for covid-19 i marts måned 2020.

Omfanget af patienternes påvirkning blev fastlagt ved hjælp af den EDSS-skalaen. covid-19-sværhedsgraden blev evalueret ved hjælp af en syvpunkts-skala med en cutoff ved tre, hvilket betyder, at de, der scorede tre eller højere, havde en mere alvorlig påvirkning. (En score på tre betyder, at patienten var indlagt, men ikke behøvede ilt, mens en score på syv repræsenterede død. Af de 347 patienter, der deltog i undersøgelsen, havde 73 (21 procent) en score på tre eller højere i syvpunktsskalaen af ​​covid-19-sværhedsgraden, og 12 (3,5 procent) døde af sygdommen.

I alt 284 (81,8 procent) patienter modtog sygdomsmodificerende behandling. Analyser viste, at procentdelen af ​​patienter med svær covid-19 var højere blandt dem, der aldrig havde været i behandling med sygdomsmodificerende terapi, sammenlignet med dem, der modtog behandling - 46,0 procent mod 15,5 procent i den gruppe, som var i behandling.

Dette indikerer, at sygdomsmodificerende behandling altså ikke er knyttet til en større risiko for at udvikle svær covid-19. Forskerne konkluderer på den baggrund, at resultatet styrker anbefalingen om ikke at ophøre med den sygdomsmodificerende behandling og i øvrigt ikke forsinke behandlingsstart ved patienter med høj inflammatorisk aktivitet eller risiko for tilbagefald. Statistiske analyser fandt imidlertid, at det at være ældre, overvægtig og en højere grad af handicap var uafhængige risikofaktorer for udvikling af alvorlig covid-19-infektion blandt MS-patienter, og at dette bør danne udgangspunkt for en individuel tilrettelagt klinisk håndtering af denne gruppe patienter under covid-19-pandemien.

Anbefal denne artikel

Scleroseklinikkers brug af cannabisforsøgsordningen er minimal

Cannabisprodukterne i den danske forsøgsordning udskrives i langt de fleste tilfælde af de praktiserende læger, viser Sundheds- og Ældreministeriets midtvejsstatus for forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Hjemmebesøg og korte ophold erstatter indlæggelser på Sclerosehospitalerne året ud

Sclerosehospitalerne er så småt begyndt at genoptage aktiviteten efter coronanedlukningen af landet, men tilbuddet om rehabilitering vil ikke være det sædvanlige resten af året, fortæller direktør ved Sclerosehospitalerne Brita Løvendal. 

Giovannoni: NICE’s antagelser stemmer ikke med den kliniske praksis

Det engelske prioriteringsinstitut NICE tager fejl på to væsentlige punkter i et udkast til en anbefaling imod brug af Mayzent (siponimod) som standardbehandling til patienter med aktiv sekundær progressiv MS (SPMS), som instituttet i øjeblikket har i…

Cannabis-stop giver bedring hos depressive MS-patienter

MS-patienter, der selvmedicinerer sig med cannabis, vil måske få det bedre ved at lade være. Det skete i hvert fald for en gruppe patienter i et mindre canadisk studie, hvor daglige cannabis-rygere blev tilfældigt udvalgt til enten at fortsætte eller at…

NICE vil ikke anbefale Mayzent mod SPMS

Det engelske prioriteringsinstitut NICE lægger an til at afvise en anbefaling af Mayzent (siponimod) til behandling af aktiv sekundær progressiv MS (SPMS).

Studie kortlægger neuro-patologiske kendetegn ved Covid-19

Et højt antal Covid-19-patienter præsenterer sig med neurologiske symptomer som for eksempel hovedpine, ændret mental status og nedsat eller tabt lugtesans (anosmi).

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os