Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Depression er forbundet med tab af arbejdsevne ved MS

EAN: MS-patienter der lider af depression, MS-træthed og fysisk forværring er i forhøjet risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, viser en ny langtidsopfølgning på BENEFIT-studiet.

12,6 procent mister tilknytning til arbejdsmarkedet uafhængigt af, om patienterne er kommet tidligt i interferonbehandling eller ej.  

Femten år efter de første MS-sygdomstegn var hver tredje af MS-patienterne i BENEFIT-studiet uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og fælles for dem er, at de scorer højt i test for depression, EDSS-forværring og fatigue. Det konkluderer forskerne bag BENEFIT 15, hvor man har fulgt op på ansættelsesstatus og en række aspekter ved MS 15 år efter, at de første sygdomstegn viste sig hos 257 patienter.

Studiet blev fremlagt på dette års virtuelle udgave af European Academy of Neurology (EAN).

Det er velkendt, at MS rammer i de mest produktive år, og at det betyder en forhøjet risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabet af arbejdsevne har konsekvenser for patienternes indtjening, som forekommer lavere end patienter med andre kroniske sygdomme, som for eksempel gigt, type 2-diabetes og depression. 

Formålet med BENEFIT 15 var at bruge langtidsopfølgningen på at besvare spørgsmålet om, hvolke faktorer ved sygdommen, der er forbundet med en forhøjet risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Når patienter får de første tegn på MS er det vigtigt at give dem information om den generelle prognose for at kunne arbejde, men det er også vigtigt at undersøge, hvilke aspekter af de mange MS symptomer, der er forbundet med risiko for at blive ude af stand til at arbejde,” siger professor ved Universitetshospitalet i Basel Ludwig Kappos ved en late breaking video-præsentation af studiet.

I BENEFIT deltog patienter, som havde haft deres første tegn på MS.

Patienterne blev randomiseret til enten interferon beta-1b eller placebo hver anden dag i maksimalt to år. Herefter fik de tilbud om at skifte til interferon. Patienterne er efterfølgende  blevet fulgt med kliniske undersøgelser, som omfattede standard neurologisk undersøgelse med EDSS, test af kognitiv funktion, depression, fatigue, samt Normalized Brain Volume (NBV) målt ved MR de første fem år, og herefter fulgt op ved år otte, 11 og nu også 15. Ansættelsesstatus blev registreret ved baseline og igen ved år 11 og 15.

Ud af de oprindelige 468 patienter, deltog 261 (55,8 procent) i BENEFIT 15, og ansættelsesstatus var tilgængelig for 257 patienter (98 procent).

Efter 15 år var 173 patienter (66 procent) fortsat i arbejde mod 200 (76 procent) ved sygdomsstart. 12,6 procent af patienterne var altså ansat ved sygdomsstart, men ikke efter 15 år. Ansættelsesstatus var i øvrigt ens på tværs af de randomiserede grupper. 

Analyser af sammenhængen mellem de registrerede mål og deltagernes arbejdssituation viste, at en højere grad af fysisk forværring, kognitive problemer, depression, fatigue og lavere HRQoL var forbundet med nedsat arbejdstid eller arbejdsløshed. Mistet ansættelse mellem år 11 og 15 var associeret med højere disability, fatigue og depression, men ikke med kognitiv forværring eller reduceret NBV ved år 11.

Forskerne konkluderer desuden, at der er behov for yderligere studier for at bekræfte depression som prædiktiv faktor for arbejdsløshed hos MS patienter, og for at vise, hvilke patienter, der mest sandsynligt vil have svært ved at bevare ansættelse.

Anbefal denne artikel

Forskere foreslår fysisk forbedring som nyt mål for MS-studier

Ved hjælp af en modificeret Kaplan-Meier estimator er det muligt at måle og sammenligne fysisk forbedring mellem grupper af MS-patienter.

Kritik i Lancet af behandling af kroniske, neurologiske sygdomme

Tilgangen til neurologiske patienter bør være mere proaktiv fremfor reaktiv, da komplekse problemer håndteres utilstrækkeligt på grund af patienters mangel på adgang til sygdomsspecifik ekspertise.

EMA godkender kortere infusionstid med Ocrevus

Det europæiske lægemiddelagentur godkender Roches ansøgning en reduceret infusionstid for behandling af attakvis og primær progressiv MS. Godkendelsen vil lette presset på kapaciteten i de store centre, mener professor Finn Sellebjerg. 

OCT kan spore asymptomatisk ON hos tidlige CIS-patienter

EAN: Asymptomatisk ON-læsioner er lige så almindelige som symptomatiske hos patienter i de tidligste stadier af CIS, viser en undersøgelse fra Frankrig, hvor forskerne også har fundet en måde at identificere de asymptomatiske læsioner. 

Medicinrådet afviser endeligt at udvide målgruppen for Spinraza

Større børn med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA får ikke adgang til behandling med Spinraza i Danmark.

Ingen tegn på værre Covid-19 forløb for MS-patienter i Ocrevusbehandling

EAN: Ud af 100 bekræftede tilfælde af Covid-19 hos MS-patienter i Ocrevus-behandling, har 26 været indlagt. 14 af dem er kommet sig og er udskrevet fra hospitalet, mens 12 var indlagt ved tidspunktet for dataindsamling.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os