Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Karolinska-studie: Depression forværrer alvorlige MS-symptomer

Hvis MS-patienter også lider af depression har de større risiko for tidligt at blive ramt af svækkende symptomer.

Det viser en ny undersøgelse fra Karolinska Institutet i Sverige, hvor forskere sammenlignede sygdomsforløbet hos næsten 1.800 MS-patienter, som var deprimerede, med ca. 7.900 MS-patienter, der ikke var deprimerede, i en periode på op til 13 år.

Det er velkendt, at depression er en risikofaktor for MS, og at depression er mere almindelig hos mennesker med MS. Men det har hidtil været usikkert, om den psykiske sygdom også kan knyttes til frekvensen af ​​MS-progression.

I den nye undersøgelse fandt forskerne dog, at deprimerede MS-patienter havde en næsten 90 procent højere risiko for at nå en tilstand, hvor de havde brug for en stok for at gå 100 meter end de ikke deprimerede. Dette var også tilfældet for dem, der blev diagnosticeret med depression inden deres MS-debut, hvilket antyder, at MS-sygdommen i sig selv ikke nødvendigvis er årsagen til depressionen.

"Vi kan ikke med sikkerhed bestemme årsagssammenhængen, men det er interessant, at risikoen for forværring af handicap også var højere hos mennesker, der var deprimerede allerede før de blev diagnosticeret med MS," siger Stefanie Binzer, forsker ved Institut for Klinisk Neurovidenskab ved Karolinska Institutet og medforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Neurology.

De observerede sammenhænge kan tolkes på flere måder. F.eks. er det mere sandsynligt, at MS-patienter med depression ryger end ikke-deprimerede og er mere tilbøjelige til at forsømme at tage deres medicin. Deprimerede mennesker er også mindre ivrige efter at træne, og en mangel på fysisk aktivitet kan føre til en hurtigere forringelse. Det er også muligt, at depression og MS har fælles sygdomsmekanismer, der forværrer hinanden.

I alle tilfælde er behandling af depression en særlig vigtig del af MS-behandling.

"Vores undersøgelse viser, at det kan være meget vigtigt at være opmærksom på depressive symptomer hos mennesker med MS og at begynde behandling tidligt," siger Jan Hillert, professor ved Institut for Klinisk Neurovidenskab ved Karolinska Institutet og en anden af ​​undersøgelsens forfattere. 
"Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge, om antidepressiv behandling har potentialet til at minimere MS-handicap."

Anbefal denne artikel

International ekspertgruppe vejleder om brug af Mavenclad

EAN: 33 eksperter fra 19 forskellige lande med Danmark i spidsen står bag nye fælles retningslinjer for anvendelsen af Mavenclad (cladribin) i klinikken.

Svært ramte RRMS-patienter opnår NEDA efter to år på Ocrevus

EAN: Næsten 75 procent af RRMS-patienter, som ikke har optimal effekt af anden sygdomsmodificerende behandling, bliver helt fri for sygdomsaktivitet efter to års behandling med Ocrevus (ocrelizumab). 

Nyt MS-middel har en langtidsholdbar effekt mod RMS

EAN: Et milligram af midlet ozanimod, der endnu ikke er på det danske marked, har en langtidsholdbar effekt på patienter med attakvis multiple sclerose (RMS).

Ofatumumab reducerer PIRA bedre end teriflunomid

EAN: I en analyse af resultater fra de samlede patientkohorter fra ASCLEPIOS I og II, har en gruppe højt profilerede MS-forskere undersøgt effekten af det anti-CD20 monoklonale antistof Arzerra (ofatumumab) på progression uafhængig af attakker (PIRA) i…

Attak første år på cladribin er ikke lig med at man bør stoppe

EAN: Sygdomsaktivitet efter første periode af behandling med Mavenclad (cladribin) er ikke nødvendigvis en indikation på at behandlingen bør stoppes. Flertallet af patienter vil blive fri for attakker, hvis behandlingen fortsættes, viser en ny analyse…

Stamcellebehandling fejler i fase II MESEMS

EAN: Mesenchymal-stamceller har ingen effekt som MS-behandling i MESEMS fase II-studiet.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os