Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Remyeliniserende behandling sikker nok til et fase-II studie

ECTRIMS: Det potentielt remyeliniserende skjoldbruskkirtel-hormon liothyronine har ikke givet alvorlige bivirkninger eller aktiveret sygdommen hos 20 MS-patienter i et amerikansk fase I-studie, der skulle afprøve sikkerhed og tålbarhed ved behandlingen.

Studiet blev onsdag præsenteret (Abstrakt 60) på ECTRIMS i Stockholm, og større kliniske studier skal nu vise, om behandlingen kan reparere skader hos MS-patienter.

Elleve patienter med attakvis MS og ni patienter med progressiv MS har gennemført 24 ugers behandling med en stigende dosis af det syntetiske T3-stof liothyronine uden at behandlingen har givet alvorlige bivirkninger eller aktiveret deres sygdom. Dermed er man klar til at afprøve effekten af behandlingen på en større population, konkluderer forskerne fra John Hopkins University School of Medicine, Baltimore, og Rush University Medical Center, Chicago.

I alt har ni kvinder og 11 mænd i alderen 18-58 år deltaget i studiet. De mest almindelige bivirkninger i studiet var mavebesvær og udsving skjoldbruskkirtlens funktion, men der var ingen tilfælde af tyrotoksikose.

Præliminære analyser viser desuden, at behandlingen forbedrede gangfunktionen hos patienter med progressiv MS, og studiet viser også en tendens til forbedret kognitiv funktion og mindre træthed hos patienterne med attakvis MS, og håbet er netop, at behandling med thyroidhormoner i fremtiden kan stimulere remyelinisering og dermed ikke bare bremse sygdomsudviklingen hos MS-patienter men også reparere nogle af de skader, sygdommen har forvoldt.

Foreløbig viser det amerikanske fase I-studie, at behandlingen er sikker nok til at afprøve behandlingen i større skala.

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg ser studiet som en interessant forsmag på en kommende generation af sygdomsmodificerende behandlinger. Han tvivler på, at skjoldbruskkirtelhormoner er en gangbar behandling, fordi de laver rod i patienternes stofskifte. Vi bliver hele tiden bedre til at forebygge sygdomsudvikling hos MS-patienter, og derfor er studier, der undersøger muligheden for at reparere skader fra MS også næste naturlige udfordring, mener han.

”Hvis man kan finde noget, som virker og er sikkert, vil man potentielt kunne få behandlinger som gør, at MS-patienter får det bedre. Jeg kunne godt have en mistanke, at det her bliver stoppet på grund af bivirkninger, fordi man muligvis for at få det til at virke vil være nødt til at give folk så høj en dosis, at de får for højt stofskifte, og det går jo ikke. Men så kan der komme noget andet. Det er nye måder at se på sygdommen, og folk bliver bedre og bedre til at finde de her effekter,” siger Finn Sellebjerg.

Anbefal denne artikel

MS-patienter ramt af specifik herpesvirus

Patienter med multipel sclerose bærer en særlig version af herpesvirus i større udstrækning end raske personer.

Blokering af molekyle kan bremse MS-udvikling

Blokering af et molekyle ved navn ALCAM ser ud til kunne bremse udviklingen af multipel sclerose ved at hindre B-celler i at trænge gennem blod-hjerne-barrieren.

Siponimod mod SPMS får positiv vurdering af CHMP

EMA’s udvalg for vurdering af medicin til mennesker (CHMP) har givet Mayzent (siponimod) en positiv opinion til behandling af SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, og dermed er vejen banet for godkendelsen af den første orale behandling af sekundær…

Medicinrådet godkender ny behandlingsvejledning for MS

Medicinrådet har godkendt den nye behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation, som betyder, at 95 procent af de nye patienter med attakvis MS fremover skal starte sygdomsmodificerende behandling med Tecfidera i stedet for Aubagio.

Sclerosehospitalerne fylder 60

Sclerosehospitalerne i Danmark er verdens ældste, og de leverer et uvurderligt bidrag til sclerosebehandlingen.

NICE godkender restriktiv guideline for behandling med medicinsk cannabis

Det engelske prioriteringsinstitut NICE har godkendt sin guideline for behandling med cannabisbaserede produkter, som i korte træk lyder, at medicinsk cannabis kun bør anvendes i meget begrænset omfang, med mindre det sker som led i et klinisk studie.

Kulturnyt

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os