Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

NfL er en stærk biomarkør for tab af hjernevolumen

EAN: Neurofilament light chain er en stærk biomarkør for tab af hjernevolumen, og spørgsmålet er nu, hvordan markøren kan komme i brug på patientniveau, sagde den schweiziske forsker Jens Kuhle, da han lørdag præsenterede nye resultater på EAN 2018.

Resultaterne imponerede flere eksperter, som mener, at tiden snart er moden til at gøre erfaring i klinikken.

Neurofialment light chain kan både give en langtidsprognose for sygdomsudvikling og vise effekt af behandling med fingolimod hos patienter med attakvis MS (RRMS), viser nye analyser af data fra de to fase II studier FREEDOMS og TRANSFORMS.

Det er forskere fra Universitetshospitalet i Basel, der har set på det mellem- og langtidsprognostiske potentiale for sygdomsudvikling og progression i plasma NfL og på langtidseffekt af fingolimodbehandling på NfL-niveauer hos patienter med RRMS, og forskerne konkluderer, at de nye data understøtter NfL’s værdi som prognostisk biomarkør.

Forskerne målte plasma NfL hos patienter fra FREEDOMS og TRANSFORMS-studierne ved hjælp af SIMOA ved baseline (N=542) og efter seks måneder (N=467), 12 måneder (N=471), 24 måneder (N=225) og 120 måneder (79). Forholdet mellem NfL-niveauer i de første tolv måneder og MS outcome blev vurderet ved brug af regressionsmodeller justeret for alder, log og baseline karakteristik.

Ved den 48. måned fandt de, at et højt NfL-niveau var forbundet med tid til første attak, middel-kummulative antal af nye T2 læsioner, årlig rate for hjerneatrofi, TT EDSS>4, TTSPMS og seks måneders bekræftet sygdomsforværring. Nfl niveauerne hos de patienter, der fik fingolimod blev reduceret og forblev lave i forhold til baseline.

Resultaterne udløste anerkendende ord fra flere fremtrædende personer blandt publikum. Blandt andet kaldte tyske professor Hans-Peter Hartung resultaterne for imponerende og vigtige, og han spurgte samtidig, hvor langt man er fra at kunne bruge NfL på induviduelt niveau i klinikken. Det havde Jens Kuhle ikke et svar på, men kan mener ikke, at der vil gå lang tid.

Professor Gilles Edan, University Hospital Rennes anerkendte også resultaterne;

”Det er vigtige og imponerende resultater, og jeg tror tiden er ved at være moden til, at vi begynder at gøre erfaringer i klinikken,” sagde han.

Anbefal denne artikel

Kulturnyt

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

     

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Betingelser

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk