Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blinkenberg: Vi mangler tradition for kognitiv rehabilitering

Morten Blinkenberg

Kognitiv rehabilitering har det svært i Danmark, hvor vi ikke har tradition for det, og hvor der ikke har været politisk fokus på området, som i andre lande, eksempelvis Finland.

Det siger overlæge i Morten Blinkenberg, og tilføjer at det kan have at gøre med, at for par årtier siden, var det i stort omfang tabu herhjemme, at kognitiv dysfunktion kunne forbindes med MS. Han efterlyser ildsjæle, der kan opdyrke området

I Danmark har behandlingssystemet været længe om at anerkende, at en stor del af patienter med MS rammes af kognitive problemer. Kognitiv dysfunktion kan være i gang tidligt i forløbet, også før sygdommen udvikler de kliniske tegn, der fører til diagnosen multipel sclerose.

Det kan dreje sig om op imod 45-60 procent af patienterne, og sætter man ikke ind i tide med behandling, vil patienten i sidste ende miste neurologiske funktioner.

”Der er mangel på neuropsykologer inden for specialet, og for ca. 20 år siden var det også i stort omfang tabu, at kognitiv dysfunktion og demens kunne forbindes med MS," ” siger overlæge Morten Blinkenberg, speciallæge i neurologi, ph.d., Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

Den passive holdning er der ved at blive gjort op med, og kognitiv dysfunktion hos MS-patienter får mere og mere opmærksomhed blandt behandlere. Men med den erkendelse følger, at der er opstået et stort behov for kognitiv rehabilitering. Et område, der med Morten Blinkenbergs ord, ’har det svært i Danmark’:

”Det er ikke noget, der er blevet opdyrket herhjemme, vi har næsten ikke tradition for kognitiv rehabilitering indenfor MS, og der har ikke været politisk fokus på det. Hvorimod man i andre lande, og her kan specielt nævnes Finland, gør en større og mere struktureret indsats. Det kan undre, at den problemstilling ikke har været mere i fokus her. Men det kræver, at der er nogle ildsjæle, der dyrker området op,” siger han.

Hæmsko for patienten

MS har i høj grad været Morten Blinkenbergs fokus gennem årene, og allerede i sin ph.d ”Regional cerebral metabolism in patients with multiple sclerosis” fra 1997, beskæftigede sig han sig med området.

”Det var noget af en øjenåbner, da jeg tidligt i min neurologiske karriere mødte et menneske med MS, der var svært kognitivt påvirket på henvisningstidspunktet, men som ikke havde erkendt sine symptomer og ikke var klar over, hvor alvorlig tilstanden var,” fortæller Morten Blinkenberg, ”det er ikke et ukendt fænomen, at det kan være en hæmsko for patienten, hvis kognitive forstyrrelser påvirker dømmekraften, så man ikke søger læge i tide. Den del af det har ligget mig på sinde.”

Bliver patienterne diagnosticeret tidligt nok, eller skulle lægerne være mere opmærksomme på symptomer på begyndende kognitive problemer?

”I Skandinavien har vi i alle lande et diagnostisk system, som fungerer godt. Der er måske stadig nogle praktiserende læger, der ikke er vakse nok med at henvise til udredning. Men de fleste ved, at man skal være opmærksom på MS, når der er neurologiske problemer hos unge mennesker.

Vi er diagnostisk meget hurtige på aftrækkeren, vi får hurtigt fat i børn og unge mennesker, og vi er førende globalt med hensyn til få iværksat behandling,” siger Morten Blinkenberg.

Han oplyser, at vi herhjemme har en rigtig god forskningsprofil med hensyn til forskning i nye behandlinger og deltagelse i kliniske forsøg. Også internationalt.

Det er en jungle

Tester I patienterne kognitivt?

”Vi har en neuropsykolog ansat, og vi screener helt konsekvent patienter, der får Tysabri, for kognitiv dysfunktion. Det har været på tale, om vi skal screene alle patienter fra starten, ekempelvis ved hjælp af BICAMS, men det har vi aktuelt ikke ressourcerne til. Men man kan eventuelt bruge de nye, tabletstyrede programmer, apps udviklet specielt til formålet, så patienterne kan teste sig selv derhjemme i fred og ro,” siger Morten Blinkenberg.

Men tør I regne med de tests?

”Vi ønsker at få de ting valideret, og neurolog Tobias Sejbæk Mathisen i Odense arbejder med SDMT-testen for at validere den. Det arbejde følger vi. Vi vil gerne kunne anbefale de apps, der virker, når vi skal screene vore patienter for kognitiv dysfunktion. En anden spændende mulighed er, at vi kan oplyse vore patienter om computerbaserede kognitive træningsværktøjer, altså mulighed for at genoptræne deres hjerne. Men det er fortsat lidt af en jungle.”

BICAM står for Brief International Cognitive Assessment for MS.

SDMT står for Symbol Digit Modalities Test.

Selekterer patienterne

Behandler I aggressivt nok?

”Vi starter med de mildeste lægemidler, som har færre bivirkninger, og vi må også forholde os til Medicinrådets anbefalinger, hvor økonomien kommer i betragtning.  Findes der to behandlinger, der har nogenlunde samme effekt, skal vi overordnet set vælge den billigste.

Noget af det professor Gavin Giovannoni snakker om er, at man må overveje at selektere patienterne og starte med en stærk behandling, selv om der er risici. Men helt overordnet kører vi princippet med eskalation, hvor vi begynder med milde præparater og øger styrken, hvis folk får symptomer på den eksisterende behandling. Men ser vi aggressive sygdomstegn fra starten, vælger vi den stærke behandling,” siger Morten Blinkenberg, som oplyser, at der er kommet en ny række præparater med en mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil:

”Vi kan desuden udvælge patienterne, eksempelvis ved en behandling, der kan være skadelig for hjertet. Patienter med hjerteproblemer bliver derfor frasorteret, så man på den måde eliminerer de væsentligste risikofaktorer.”

Morten Blinkenberg oplyser, at man på Dansk Multipel Sclerose Center forsker i at finde biomarkører, der kan forudsige alvorlige sygdomsforløb, så man i flere tilfælde kan springe første linje i behandlingen over og straks gå til anden linje, altså stærkere medicin.”

B-celler og blodstamceller - fremtidens behandling

På spørgsmålet om, hvad han venter sig mest af med hensyn til fremtidens behandling, svarer Morten Blinkenberg uden tøven: B-celle behandling og blodstamcelle-behandling.

”Den mest effektive, dokumenterede B-cellebehandling er Ocrevus (ocrelizumab), der kommer til sommer. Den forventer jeg mig meget af. Tidligere havde vi lægemidler, som ikke var hensigtsmæssige i forhold til bivirkninger og effekt, men Ocrevus kan måle sig med de bedste, og bivirkningerne er mindre. I de fleste tilfælde drejer det sig om, at patienterne kan få ubehag ved infusionen og en let øget risiko for infektioner. Det er minimalt, set i forhold til den meget potente virkning,” siger han.

Ocrevus er godkendt af FDA og EMA, og Medicinrådet har godkendt præparatet til PPMS.

”Stamceller har et stort potentiale, men vi kender endnu kun til få anvendelser – det vil fremtiden give os et bedre indblik i. Vi forsker i det her på Rigshospitalet, og vi har allerede blodstamcellebehandling, hvor vi udrydder alle immuncellerne ved kemobehandling og dernæst transplanterer blodstamcellerne, som slår sig ned i knoglemarven og begynder at producere nye celler, der opfører sig normalt. Vi har transplanteret cirka 20 patienter. Efter de første syv, der fik stærk kemo, skiftede vi til et mildere regime, som har færre bivirkninger, og de foreløbige resultater tyder på, at det er gået godt,” siger Morten Blinkenberg.

Anbefal denne artikel

Kulturnyt

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

     

    Redaktion

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    kristian@medicinsketidsskrifter.dk

    Nina Vedel-Petersen
    nina@medicinsketidsskrifter.dk

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    helle@medicinsketidsskrifter.dk

    Research

    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
    Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Maibrit Jürs - reumatologi 
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Om os

    Annoncer

    Jobannoncer

    Persondata

    Kontaktinfo

    Abonnement
    birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

    Mail redaktionen

    Medicinske Tidsskrifters medier

    www.medicinsketidsskrifter.dk
    www.mstidsskrift.dk
    www.medicinsktidsskrift.dk
    www.onkologisktidsskrift.dk
    www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
    www.propatienter.dk
    www.haematologisktidsskrift.dk