Aalborg om ny behandling: Nemmere men ingen revolution
Mavenclad bliver markedsført som en ny og blidere immunmodulerende behandling af multipel sclerose, der kræver mindre monitorering.
Afdelingslæge Claudia Pfleger peger på, at en tabletbehandling er betydeligt lettere at give, men som afdelingslæge på landets mest pressede scleroseklinik forventer hun ingen mirakler.
Medicinrådet har netop anbefalet Mavenclad som standardbehandling til patienter med højaktiv attakvis MS, og ifølge en af verdens førende MS-forskere Gavin Giovannoni, professor ved Barts and The London School of Medicine and Dentistry, som også har været involveret de studier, der er grundlaget for, at cladribin i år er blev godkendt til behandling af multipel sclerose i Europa, kan behandlingen blive en mulig aflastning i de ressourcetrængte scleroseklinikker. På grund af sin langtidsvirkning og en langsommere nedbrydning af immunforsvaret, er cladribin-tabletbehandling billigere, mindre belastende for patienterne, og kræver mindre monitorering, end de andre højeffektive behandlinger, fortalte han ved ECTRIMS 2017 i Paris for nylig.
På Aalborg Universitetshospital, hvor scleroseklinikken på grund af mangel på neurologer indtil for ganske nylig har været landets måske mest pressede scleroseklinik, anerkender afdelingslæge Claudia Pfleger, at der kan være fordele ved den nye tabletbehandling. Efter alt at dømme vil den kræve færre sygeplejetimer at gennemføre, end de andre andenlinjebehandlinger, men Claudia Pfleger forventer ikke en revolution.
”Mavenclad er en tabletbehandling, og det kan blive betydelig mindre krævende at give end for eksempel Lemtrada, som kræver opmærksomhed fra to fuldtidssygeplejersker fra morgen til eftermiddag i fem dage. Man skal muligvis heller ikke have patienterne ind til kontrol så ofte som ved Tysabri, hvor de kommer ind hver fjerde uge, men nogen kontrol vil der være, og behandlingen er kun for en begrænset gruppe af patienter, så lad os nu se, hvor stor betydning det får,” siger Claudia Pfleger.
Den helt store fordel ved Mavenclad er ifølge producenten, at det lige som Lemtrada er en såkaldt pulsbehandling, som har virkning lang tid efter, at den bliver givet. Det betyder, at patienterne sjældnere skal ind til behandling.
Lemtrada og Mavenclad er begge behandlinger, der virker ved at nedbryde immunforsvaret, men ifølge professor Gavin Giovannoni er Mavenclad en langt blidere behandling, fordi nedbrydningen sker langsommere. Derfor er der heller ikke samme behov for monitorering, hverken i forbindelse med behandlingen eller efterfølgende, fortalte han på ECTRIMS 2017.
Men ny behandling kræver altid monitorering, siger Claudia Pfleger.
”Behandlingen bliver bedre og bedre, men ikke mindre kompliceret eller tidskrævende. En LEAN-beregning vil måske vise fordele ved en tabletbehandling, der som Mavenclad virker i flere år, men man skal ned i detaljerne for at se, hvilke ressourcer behandlingen egentlig kræver. Min mavefornemmelse er ikke, at det bliver mindre krævende at behandle MS fremover,” siger Claudia Pfleger.
Hun er heller ikke overbevist om, at de behandlingsfri år, patienterne får som følge af de nye pulsbehandlinger, vil medføre besparelser i medicinbudgettet.
”Det ville være optimistisk at tro. Når der kommer et nyt lægemiddel på markedet, så kommer firmaet med et kvalificeret gæt på, hvor det bliver placeret i systemet, og så sætter de prisen efter det. Det er jo ikke tilfældigt, at Tysabri og Gilenya koster omtrent det samme per år, og hvis Mavenclad bliver placeret på linje med dem, så gætter jeg på, at prisen kommer til at ligge deromkring. Her i Nordjylland taler vi for tiden meget om de 40-60 millioner kroner, vi står og skal spare, men jeg tror ikke, at det bliver der, vi kommer til at hente dem,” siger Claudia Pfleger.
- Oprettet den .