Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Analyser viser, at B-cellerne falder mest, og det kan betyde, at den positive effekt ved behandlingen på en eller anden måde sker gennem dem, men det er alt for tidligt at konkludere på det grundlag, vi har nu,” siger Heinz Wiendl.

B-celler kan være katalysator for effekten af Cladribin

EAN 3: Jagten på en forklaring på den markante effekt ved cladribinbehandling er gået ind. Mandag præsenterede tre forskere analyser af lymfocytaktiviteten efter cladribinbehandling ved en postersession på EAN 2017, men det er stadig for tidligt at konkludere noget, siger den tyske professor Heinz Wiendl.

Cladribinbehandling forårsager et fald i patienternes lymfocyttal, og nye undersøgelser viser, at faldet varierer mellem de forskellige typer lymfocytter. Faldet er størst ved B-celler, og det kan tolkes sådan, at B-cellerne er årsag til den største sygdomsmodificerende effekt af cladribin, men det stadig er alt for tidligt at konkludere, siger professor Heinz Wiendl. Han var mandag vært ved en postersession, hvor i alt tre præsentationer handlede om analyser af lymfocytternes reaktion på cladribinbehandlingen.

Forskerne er med andre ord i fuld gang med at søge efter forklaringen på cladribintabletternes markant dæmpende effekt på risikoen for attakker og progression hos patienter med aggressiv attakvis MS, som er dokumenteret i de placebokontrollerede kliniske studier CLARITY og CLARITY Extension og ORACLE MS.

”De nye analyser viser, at B-cellerne falder mest, og det kan betyde, at den positive effekt ved behandlingen på en eller anden måde sker gennem dem, men det er alt for tidligt at konkludere på det grundlag, vi har nu,” siger Heinz Wiendl.

Ph.d. og uddannelseslæge ved Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Tobias Sejbæk fandt præsentationen interessant.

”Der var ikke sammenhæng mellem fald i lymfocyttal og effekten af præparatet. Det illustrerer, at funktionen af lymfocytter  er meget forskellig, og at der ikke er én simpel virkningsmekanisme for eksempel via destruktion af B- eller T-lymfocytterne,” siger han.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift