Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mavenclad viser stor effekt hos patienter med højaktiv MS

Mavenclad reducerer risikoen for forværring i EDSS hos patienter med mere end to attakker om året og patienter med MR-aktivitet på trods af sygdomsmodificerende behandling, viser en post hoc-analyse fra det to-årige CLARITY-studie.

Mavenclad reducerer risikoen for forværring i EDSS med 82 procent hos patienter med højaktiv multipel sclerose, viser ny post hoc analyse fra CLARITY-studiet, som netop er publiceret i Multiple Sclerosis Journal. De nye effektdata viser, at den i forvejen gode risikoreduktion i forhold til EDSS er endnu højere ved højaktiv sygdom, siger professor Gavin Giovannoni, Barts and The London Schoool of Medicine and Dentistry, som stod i spidsen for CLARITY-studiet, i en pressemeddelelse fra Merck.

”Analysen giver et værdifuldt indblik i Mavenclads effekt både hos patienter, der ikke er behandlet før og patienter med forsat sygdomsaktivitet på trods af anden sygdomsmodificerende behandling,” siger Gavin Giovannoni.

I analysen har en række af verdens førende MS-forskere undersøgt behandlingens effekt hos patienter, der er i særlig høj risiko for sygdomsprogression, og derfor har de set på patienter med mere end to attakker om året uafhængigt af sygdomsmodificerende behandling (HRA) i tiden op til studiet og patienter med høj attakaktivitet og enten TI Gadolinium+ eller 9 T2 læsioner (DAT) i året før studiets start.

Begge grupper viste resultater, som var enten bedre eller lige så gode som tidligere resultater fra CLARITY-studier, og i begge højrisikogrupper reducerede Mavenclad risikoen for seks måneders EDSS forværring med 82 procent sammenlignet med Placebo.

Analysen viser også, at Mavenclad forbedrede højrisikopatienternes chance for ikke at have sygdomsaktivitet signifikant.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift