Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Langtidsresultater: Ocrevus’ effekt er markant og langvarig

AAN2018: Effekten af den nyligt godkendte sygdomsmodificerende behandling Ocrevus (ocrelizumab) er slået fast med syvtommersøm, efter at Roche på AAN 2018 præsenterede solide data fra et toårigt opfølgningsstudie til fase III studierne OPERA I og II.

Ocrevus vil få stor betydning i sclerosebehandlingen, vurderer professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center.

Et internationalt forskerhold har gennemført et opfølgningsstudie, hvor patienter med attakvis multipel sclerose enten fortsatte behandling med Ocrevus eller skiftede fra interferon-beta til Ocrevus, og efter to år viser patienter i begge grupper forbedring på alle mål.

Professor og direktør ved Weill institute of Neurosciences, University of California, San Francisco, Stephen Hauser, er en af forskerne bag studiet, og han præsenterede på kongressens første dag resultater for årlig attak-rate, 24 week confirmed disability progression, (CDP24), EDSS, MR-aktivitet og atrofi, og på alle mål viser Ocrevus overbevisende effekt. Størst hos de patienter, der havde fået Ocrevus hele vejen igennem, men der var også forbedringer hos de patienter, der skiftede fra interferon-behandling.

89 procent af patienterne gennemførte begge år af opfølgningsstudiet, og hos de patienter, der skiftede fra interferon til Ocrevus, faldt den årlige attak-rate fra 0.2 til 0.1 det første år og til 0.8 det andet år. Patienterne som var fortsat i Ocrevus-behandling bevarede deres lave attakrate (0.13, 0.11 og 0.8). I forhold til de tidligere interferon-patienter oplevede færre Ocrevuspatienter 24 ugers CPD inden for opfølgningsperiodens to år (OCR 7.7/ INF 12 procent, OCR 10.1/ INF 15.6 procent og OCR 13.8/ INF 18.1 procent; p> 0.05).

Og Ocrevus viser også god effekt på MR-resultaterne i opfølgningsstudiet. Blandt patienterne, der skiftede fra interferon, blev antallet af T1Gd læsioner reduceret fra 0.48 til 0 til løbet af det første år, og der kom ikke nye læsioner det andet år. Tilsvarende reduktion fandt sted i antallet af N/ET2 læsioner, som blev reduceret fra 2.16 til 0.33 det første år og til 0.08 det andet år af opfølgningen.

De patienter, der var i fortsat behandling med Ocrevus, bevarede et lavt antal læsioner i begge år af opfølgningen.

I forhold til de tidligere interferonpatienter havde Ocrevuspatienterne mindre atrofi målt ved WBV forandring fra start til slut i opfølgningen (-1.31 procent/-1.51 procent og -1.57 procent/ -1.89 procent) og ced cGMW forandring (-1.47 procent/-1.56 procent og -1.72 procent/-1.91 procent) og ved WMV forandring (-0.94 procent/ -1.23 procent og 1.11 procent/ -1.46 procent).

Forskerne konkluderer, at et skifte til Ocrevus fra interferon beta 1a giver hurtig og robuste reduktion i såvel attakrate som MR aktivitet hos patienter med RMS.

Stor betydning for sclerose

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen vurderer, at behandlingen kommer til at spille en stor rolle i sclerosebehandlingen fremover.

”Langtidsresultaterne viser en markant, langvarig og dyb effekt, også på attakker, og der er ingen tvivl om, at ocrelizumab er en effektiv behandling. Vi kender selvfølgelig ikke effekterne i det helt lange perspektiv, for vi har ikke haft patienter i behandling i ti år endnu, men det gælder jo alle nye behandlinger. Det er fremragende resultater, og der er ingen tvivl om, at det er en behandling, der får stor betydning for sclerose,” siger Per Soelberg Sørensen.

Stephen Hauser præsenterede også ny data for langtidssikkerheden ved Ocrevus, som var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen fra de kontrollerede OPERA og ONTARIO-studier med RMS og PPMS-patienter. For hvert 100 patientår viser opfølgningsstudiet, at der vil være 226 bivirkninger heraf 7.18, og der vil være 71.3 infektioner, heraf 1.86 alvorlige og der vil være 0.454 cancertilfælde.

Ifølge Per Soelberg Sørensen er forekomsten af kræft inden for det ’epidemiologisk forventelige’.

”Forskerne har gennemgået de skandinaviske og det canadiske scleroseregister for at sammenligne forekomsten af bivirkninger, og der er intet ud over det sædvanlige,” siger Per Soelberg Sørensen.

Tags: ECTRIMS2017

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift