Det er pudsigt at skulle behandle med noget, der er dårligere beskrevet, end det, der allerede er på markedet, men når der både er en vis dokumentation og et stort ønske om det, skal scleroselægerne også gå med på Sundhedsministeriets cannabisforsøgsordning, siger professor Finn Sellebjerg.

Scleroseklinikkerne kan og vil spille med, når forsøgsordningen med medicinsk cannabis til symptombehandling af visse grupper af kronisk syge patienter går i gang til januar. Det fortæller professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg.

Forsøgsordningen, som ud over patienter med multipel sclerose også omfatter kroniske smertepatienter, patienter med smerter og spasmer på grund af rygmarvsskade og patienter med kvalme og opkast efter kemoterapi, har udløst debat i almen praksis, og de praktiserende lægers organisation DSAM frarådet sine medlemmer at deltage i ordningen, fordi behandlingen ikke er videnskabeligt undersøgt og dokumenteret, og det har Finn Sellebjerg forståelse for, men lige med multipel sclerose forholder det sig anderledes.

Det er i nogen grad dokumenteret, at medicinsk cannabis kan have symptomdæmpende effekt ved multipel sclerose, og cannabidoider tilbydes allerede i koncentrerede former som behandling til visse patienter i scleroseklinikkerne. Derfor vil scleroselægerne heller ikke have problemer med at håndtere behandling med medicinsk cannabis, mener han.

”Der er ikke så meget at rafle om. Der er et massivt ønske fra mange med kroniske sygdomme om at få adgang til medicinsk cannabis, og der er også et massivt politisk ønske om, at det skal tilbydes, og når der så også er en vis dokumentation for, at det kan have virkning ved multipel sclerose, så må vi også spille med og prøve det af,” siger professor Finn Sellebjerg.

Han ser ikke medicinsk cannabis som en ny mirakelbehandling, og han ser flere mulige udfordringer for forsøgsordningen. Først og fremmest, at medicinsk cannabis ikke er bedre, end de fire cannabidoidkoncentrater, der allerede er tilgængelige.  

Tværtimod er der den usikkerhed forbundet med medicinsk cannabis, at man ikke kender alle de stoffer, det indeholder. De fire koncentrater Certivex, marinol og magistrelt fremstillet tetrahydricannabidol (THC) og cannabidiol (CBD), som nu er tilgængelige, er alle præparater med en nøjagtig beskrivelse af indholdet, som gør det muligt for lægerne af ordinere præcise doser.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke produkter, der vil indgå i forsøgsordningen, men uanset, hvilke produkter, der kommer på markedet, er det sikkert, at der ikke vil være en fuldstændig deklaration af indholdet, da medicinsk cannabis fremstilles af hele cannabisplanten, som indeholder mange stoffer, der ikke er beskrevet.

”Hvis du tager cannabisplanten er der hundredevis af aktive stoffer i. Der er THC og CBD, men også en masse andet, som muligvis, muligvis ikke bidrager til en medicinsk effekt. Det man forestiller sig, er, at der måske er noget gavnligt i planten ud over lige præcis det, vi kan give som dråber, kapsler og tabletter. Jeg har den holdning, at der ikke er noget problem i at ordinere cannabinoider, men som udgangspunkt vil jeg hellere ordinere et velkarakteriseret farmakologisk produkt, end et dårligere karakteriseret cannabisprodukt, for så har jeg meget bedre styr på, hvad jeg ordinerer, og hvilke doseringer jeg skal bruge,” siger Finn Sellebjerg.

”Man sige, at det er lidt pudsigt, at man skal til at behandle med noget, der er dårligere karakteriseret, end vi er vant til, men der må man lade være med at være helt politisk tonedøv. Hvis det ikke er massivt anderledes, end det vi anvender i forvejen, så finder vi nok også ud af det,” siger Finn Sellebjerg.

Den manglende beskrivelse af indholdet og manglende kendskab til nye uafprøvede produkter kan dog gøre det mere end almindeligt svært for lægerne af afgøre, hvad de skal ordinere, siger han.

”Der er ingen, der fra start har nogen erfaring med, hvilke patienter der skal have hvad, for man har ingen viden om, hvad der er gode kombinationer. Det er et spørgsmål om, at folk må gøre sig deres egne erfaringer,” siger Finn Sellebjerg. Han mener ikke, at den fireårige forsøgsordning vil give egentlig viden om effekten af medicinsk cannabis.

”Det er jo ikke et videnskabeligt projekt som sådan. Det er muligt, at man får en registrering af, hvem der får hvor meget af hvad, og hvordan de reagerer på det, men det er en meget dårlig måde at skaffe reel evidens for, om det virker eller ej. Det bliver en form for erfaringsindsamling af hvilke måder, der er flest, der synes om,” siger Finn Sellebjerg.

En anden udfordring for projektet med medicinsk canabis kan blive den ressourcemangel, som i årevis har plaget de neurologiske afdelinger og dermed også scleroseklinikkerne. Hvis adgangen til medicinsk cannabis får en stor gruppe patienter, der ellers ikke går i behandling, til at henvende sig, kan klinikkerne få svært ved at honorere det, siger Finn Sellebjerg. Han mener dog at Lægemiddelstyrelsen har været fornuftige, ved at begrænse brugen til de patienter, hvor man ved, at der kan være en effekt.   

”Det kan blive begrænsende, hvis vi pludselig får en massiv bunke henvendelser fra patienter, som måske har urealistiske forestillinger om, hvad medicinsk cannabis egentlig kan. Der er stor mangel på neurologer, og vi har i forvejen svært ved at nå at se de patienter, vi skal, så det må blive et spørgsmål om, hvad vi kan håndtere, og hvad patienterne kan forvente af effekter, og hvad det kommer til at koste,” siger Finn Sellebjerg, og i den sammenhæng mener han, at vejledningen indeholder et unødvendigt benspænd.

”Ifølge vejledningen må man kun skrive medicinsk cannabis ud til en måned af gangen, og det betyder, at det vil blive et kæmpe arbejde for os at skrive nye recepter ud hele tiden. Marinol kan vi skrive ud til to år, hvis det skal være, så det er helt tosset, at medicinsk cannabis skal udskrives hver måned. Det er at spænde ben for brugen,” siger Finn Sellebjerg.