Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Simpelt spørgeskema er indikator for overlevelse ved MS

Simpel patientrapporteret information om, hvordan sygdommen har påvirket MS-patienter på det seneste, kan muligvis bruges til indikator for, hvordan sygdommen vil udvikle sig på lang sigt.

Det mener engelske og tyske forskere fra University Medical Centre Göttingen og Emperial College London, efter at have fulgt 2.126 MS patienter i ti år, efter at de to år i træk havde udfyldt et spørgeskema med 29 spørgsmål om deres tilstand. I spørgeskemaet svarede patienterne på, hvordan de på en række punkter havde været påvirket af deres sygdom inden for de seneste to uger.

Efter ti år var 264 af patienterne døde, og analyser af spørgeskemaerne viste, at risikoen for at dø af sygdommen inden for ti år var næsten seks gange højere for de patienter, der havde angivet at være mest påvirket af sygdommen, og risikoen for at dø inden for ti år var dobbelt så høj for patienter, hvis score steg fra det første spørgeskema til det næste.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det første gang, at patientrapporteret information er brugt på den måde til at forudsige klinisk outcome. Forskerne understreger dog, at spørgeskemaet endnu ikke kan bruges til at forudsige den enkelte patients sygdomsforløb, men at det kan bruges som et redskab til at vurdere effekt af behandlingen og til at stilpasse behandlingen til den enkelte patients behov.

Anbefal denne artikel
Roche - MS forbindelser har betydning

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift